Esperanto

Esperanto
Område  Esperanto
(120 lande i verden)
Antal højttalere 100.000 til 10.000.000 afhængigt af estimater og højttalerniveau
Navne på højttalere Esperanto-højttalere
Typologi gratis ordre , agglutinerende , akkusativ

(s)

Kategori internationalt hjælpesprog
Skrivning Latinsk alfabet
Klassificering efter familie
Prøve
Artikel 1 i verdenserklæringen om menneskerettigheder ( se teksten på fransk )

Artikolo 1

Ĉiuj homoj estas denaske liberaj kaj egalaj laŭ digno kaj rajtoj. Ili stillede som race kaj konsciencon, kaj devus konduti unu al alia en spirito de frateco.
Menu

Antal medlemmer af esperantoforeninger
  • <50 medlemmer
  • 50-99 medlemmer
  • 100-499 medlemmer
  • > 500 medlemmer

Den esperanto er et kunstsprog International brugt som lingua franca af folk fra mindst 120 lande rundt om i verden, herunder som modersmål . Da det ikke er det officielle sprog i nogen stat , har Esperanto til formål at etablere en neutral bro mellem kulturer; visse højttalere kalder "  esperanto  " den sproglige zone dannet af de geografiske steder, hvor de findes. For at kræve en kort træning for at være anvendelig præsenteres esperanto således som en effektiv og økonomisk retfærdig løsning på problemet med kommunikation mellem mennesker med forskellige modersmål .

Grundlagt på en regelmæssig grammatik uden undtagelse er esperanto et globalt agglutinerende sprog, hvor ord kombineres for at danne et rigt og præcist ordforråd fra et begrænset antal leksikale rødder og affikser . Disse særegenheder gør det let at tilpasse til de mest forskellige krav og letter læring i alle aldre. Den Esperanto Academy kontrol især indførelsen af ord, der stammer fra opfindelser og nye koncepter og den World Association Anational udgiver Plena Ilustrita Vortaro de Esperanto , Esperanto ordbog mens den største og internationalt anerkendt.

Det var i 1887, at Louis-Lazare Zamenhof under pseudonymet Doktoro Esperanto (læge, der håber), som senere gav sit navn til sproget, udgav projektet International Language . Sproget oplevede en hurtig udvikling fra de tidlige år, hvilket gav anledning til publikationer og internationale møder . Fremkomsten af ​​de første online læringsmetoder i begyndelsen af ​​2000'erne, efterfulgt af esperanto-kurser på masselæringssteder som Duolingo i 2015, skabte fornyet interesse for esperanto.

Den universelle Esperanto Association , der blev grundlagt i 1908, opretholder officielle forbindelser med FN og UNESCO , der har udstedt anbefalinger til fordel for esperanto i 1954 og 1985 . Esperanto er et af de officielle sprog i Det Internationale Videnskabsakademi i San Marino . Den University Eötvös Loránd University i Ungarn straffer sin læreruddannelse kursus i esperanto med et eksamensbevis anerkendt af fælles europæiske referenceramme for sprog . Flere universiteter tilbyder esperanto-kurser i Brasilien , Bulgarien , Polen , Rumænien og Slovakiet .

Status

Esperanto-Frankrig har lanceret en forberedelse til en fremtidig skriftlig prøve på esperanto som et valgfrit sprog for den franske studentereksamen og tilbyder interesserede gymnasieelever at tage en hvid studenterekspert på esperanto. Den første mock-eksamen af ​​denne type fandt sted lørdag4. juni 2016 ; dog afhænger datoen for introduktion af esperanto på listen over valgfrie sprog på studentereksamen af ​​en beslutning truffet af ministeriet for national uddannelse . Det12. april 2017, specificerer generaldirektøren for skoleundervisning Florence Robine i et brev, at "  det er meget muligt at foretage en eksperimentel tilgang i en skala. lokal i de virksomheder, hvor undervisningen i esperanto kunne udvikle sig.  "

Esperanto er et af de officielle sprog i Det Internationale Videnskabsakademi i San Marino (AIS), hvis mål er at fremme brugen af ​​esperanto i alle videnskaber. Blandt universiteterne med esperanto-kurser er de mest berømte:

Hvad angår Adam-Mickiewicz-universitetet i Poznań , er der blevet tilbudt interlingvistiske kurser siden 1997 inden for rammerne af Det Filologiske Fakultet for, og der tilbydes et tre-årigt kursus i esperanto. Det validerer ECTS-point . Det er Ilona Koutny , medlem af akademiet for esperanto , der guider dette kursus.

Ligesom andre sprog, esperanto har eksamensbeviser validering realkompetence , men kun Instituttet for Fremmedsprog (ITK) af Loránd Eötvös University (ELTE) spørgsmål statslige eksamensbeviser på grundlag af den europæiske ramme Fælles referenceramme for sprog. (CEFR): niveau B1, B2 og C1. Det er bemærkelsesværdigt, at der blandt de tredive sprog, der tilbydes af ITK, er esperanto rangeret 3 th  stilling med antallet af kandidater, efter engelsk og tysk. International League of Esperanto Teachers (ILEI) arbejder på sin side for at fremme læring og tilbyder esperanto-lærere uddannelsesmæssige ressourcer.

Det Europa-Kommissionen , gennem den kroatiske agentur for Erasmus + programmet , har besluttet at yde økonomisk støtte oprettelsen i femten sprog i programmet ”Flersprogethed Accelerator”. I disse gratis ressourcer med åben adgang læres esperanto til elever på omkring ni år med det formål at sætte dem i stand til at lære andre moderne sprog hurtigere på grund af esperantoens propedeutiske karakter .

I Kina blev undervisningen i esperanto til forberedelse af baccalaureat godkendt i begyndelsen af ​​2018.

UNESCO har vedtaget adskillige henstillinger til fordel for esperanto . Premieren fandt sted den10. december 1954ved 8 th  Generalkonferencen i Montevideo ( Uruguay ). Derudover har Unesco Courier- magasinet været tilgængeligt på esperanto siden 2017. I 1980 understregede verdens turismeorganisationen i Manila "  vigtigheden af ​​at kende sprog, især dem med et internationalt kald som esperanto  ".

Esperanto er ikke det officielle sprog i et land, men det er det arbejde sproget af flere almennyttige foreninger , primært esperanto foreninger . Den største esperantoorganisation er Universal Esperanto Association , der har officielle forbindelser med De Forenede Nationer og UNESCO i en rådgivende rolle.

Antal højttalere

Antallet af esperanto-højttalere er vanskeligt at vurdere. Skøn varierer mellem hundrede tusind og ti millioner. To millioner er det mest almindelige nummer, muligvis op til tre millioner. Vi kan dog sige i 2015, at der er 120 lande, hvor der er esperanto-højttalere.

At være et konstrueret sprog læres esperanto generelt som andetsprog og ofte selvlært ved en metode eller et online kursus . Der er dog et antal indfødte esperanto-højttalere . Den finske sprogforsker Jouko Lindstedt  (eo) anslår deres antal til 1.000.

Jouko Lindstedt bruger følgende skala til at vurdere evnen til at tale esperanto i esperanto-samfundet:

Sidney S. Culbert , tidligere professor i psykologi ved University of Washington , Esperanto selv, ankom ved at tælle i tyve år i mange lande esperanto-højttalere ved hjælp af en prøveudtagningsmetode til et skøn på 1,6 millioner mennesker, der taler esperanto med et professionelt niveau. Hans arbejde vedrørte ikke kun esperanto og var en del af hans liste over anslåede sprog, der tales af mere end en million mennesker, en liste, der offentliggøres årligt i World Almanac og Book of Facts  (en) . Som i almanakken blev alle hans skøn afrundet til nærmeste million, det er antallet af to millioner esperanto-højttalere, der er blevet bevaret og ofte gentaget siden. Culbert har aldrig offentliggjort detaljerede foreløbige resultater for en bestemt region eller et land, hvilket gør det vanskeligt at analysere relevansen af ​​hans resultater.

Sproglige egenskaber

Klassifikation

Som et konstrueret sprog er esperanto ikke genealogisk knyttet til nogen familie af moderne sprog. En del af dets grammatik og det meste af dets ordforråd har imidlertid en tendens til at knytte den til de indoeuropæiske sprog (meget ofte til de romanske sprog). Denne sproglige gruppe udgjorde det grundlæggende repertoire, hvorfra Louis-Lazare Zamenhof trak rødderne fra det internationale sprog.

Imidlertid udelukker den morfologiske typologi af esperanto betydeligt fra indoeuropæiske sprog, som stort set er bøjningsfulde . Faktisk består den af uforanderlige monemer, der kombinerer uden begrænsning, hvilket gør det ligesom at isolere sprog . På esperanto, som på kinesisk , stammer vi "min" ( mia ) , fra "jeg" ( mi ) og "prime" ( unua ) fra "un" ( unu ) . Dens tendens til at akkumulere uden at sløre grænserne, morfemer, der bærer et særskilt grammatisk træk , bringer det også tættere på agglutinerende sprog .

Fonetik og skrivning

Esperanto har 28 fonemer  : fem vokaler og 23 konsonanter . De transskriberes ved hjælp af et alfabet med otteogtyve bogstaver: 22 bogstaver i det latinske alfabet ( q , w , x og y bruges ikke undtagen i matematiske udtryk) og seks bogstaver ved hjælp af to diakritik. ( Circumflex og kort accent ) , der er specifikke for esperanto: C , GHG , H , J , s , u . Stavemåden er perfekt gennemsigtig  : hvert bogstav repræsenterer altid og eksklusivt et enkelt fonem.

Ud over deres primære transkriptionsrolle minder bogstaver med bogstaver på esperanto om stavning eller udtale af andre sprog. For eksempel minder poŝto "poste" grafisk og fonetisk om ordet pošta fra tjekkisk , slovakisk , slovensk , serbokroatisk , men også ved stavningen ordene fransk , engelsk , hollandsk , tysk post, post, post, post og Bulgarsk lyd поща (udtales ['pɔʃtɐ] ). Esperanto ofte resulterer i en gylden middelvej, der minder om flere kildesprog: dermed Gardeno [d͡ʒardeno] minder fransk have , tysk Garten , hollandsk Gaarden , italiensk giardino og engelsk have .

Sproget har en tonisk accent, der altid er placeret på den næstsidste stavelse med ord. Det vokaliske Systemet har fem klange  : aeiou , svarende til værdierne for fransk A DA I O eller , som på mange sprog, uden forskelsbehandling af kvantitet .

Lydfil
Uddrag fra Zamenhofs tale i 1905

Lydrammen nedenfor giver dig mulighed for at lytte til et kort uddrag fra Zamenhofs tale ved First World Esperanto Congress i 1905 i Boulogne-sur-Mer . Dette uddrag af Claude Piron blev optaget under mindemødet i 2005 i Boulogne-sur-Mer . Disse uddrag gengives og oversættes på filbeskrivelsessiden .

Diakriterede bogstaver kan udgøre nogle typografiske problemer ved udskrivning eller computing (især med ældre computersystemer). For fransktalere giver BÉPO- tastaturet og Xorg-varianten af ​​AZERTY-tastaturet indfødt adgang til accenttegn på esperanto. Software kan også installeres for at gøre det lettere at skrive de seks diakritiske bogstaver.

Grammatik

Den grammatik af esperanto er baseret på seksten principperne i den Fundament esperanto , der blev vedtaget som et immaterielt henvisning Første Verdenskrig Esperanto kongres i Boulogne i 1905 . De udgør dog kun en ramme, inden for hvilken der gradvis er udviklet mere detaljerede regler.

Hver stamme kan modtage uforanderlige morfemer, der hver signaliserer et specifikt grammatisk træk : —o for substantiver , —a for adjektiver , —e for afledte adverb , —j for flertal og —n for den akkusative sag .

Sprogets regelmæssighed gør det let at forklare dets grammatik uden at bruge den sædvanlige tekniske terminologi, som nogle gange er vanskelig for nogle neofytter. Værket Plena Manlibro af Esperanta Gramatiko tilbyder således et komplet panorama af esperanto-grammatik uden kompleks ordforråd.

Bøjning

De verber er karakteriseret ved en serie af kun seks slutninger eller endelig aftagelig uforanderlig som danner en konjugering med kombinere værdier tid for den vejledende og modal  : -i for infinitiv , -er for fortiden, for -as stede, -OS for fremtiden - for den betingede - for den volitive . Disse slutninger er de samme for alle mennesker og alle verber.

Korrelativer

Esperanto bruger også som determinanter et sæt pronomen - adjektiver systematisk samlet fra en karakteristisk initial og endelig:

Andre finaler producerer omstændige adverb : -e ( sted ), -am ( tid ), -el ( måde ), -al ( årsag ), -om ( mængde ). Ord dannet på disse baser betegnes kollektivt som korrelative eller (endda på esperanto) tabel-vortoj .

For eksempel :

  • kiu betyder "hvem" eller "hvilken";
  • ĉiu betyder "hver" eller "hver";
  • neniu betyder "person" eller "ingen";
  • iam betyder "ad gangen";
  • ĉiam betyder "altid";
  • neniam betyder "aldrig".
Uvarible partikler

Esperanto bruger også forskellige partikler, der er uforanderlige i sætningens organisering: det kommer sammenhænge af koordinering ( kaj "og" "eller" gør "så" sed "men" ...) eller underordning ( ke "that", ĉar "fordi ", dum " while ", se " if "...) som specificerer forholdet mellem propositioner og enkle adverb med rumlig, tidsmæssig, logisk eller modal værdi. For eksempel markerer ne negationen , og marksu markerer den globale forhør .

Sætningssyntaks

Ordordren er relativt gratis på esperanto: takket være -n-mærket for objektkomplementet ( akkusativ ) accepteres alle konstruktioner (SOV, VSO, OSV  osv. ); den hyppigste rækkefølge er dog subjekt-verb-objekt efterfulgt af det omstændelige komplement . Brug af andre bestemmelser er almindelig, især i tilfælde af vægt for at placere det vigtigste element i begyndelsen af ​​en sætning. Der er dog nogle veletablerede regler og tendenser:

  • den bestemte artikel er placeret i starten af ​​den nominelle gruppe;
  • adjektivet går normalt forud for det materielle;
  • præpositioner placeres i starten af ​​præpositionsgruppen;
  • adverb kommer generelt foran det udtryk, de ændrer;
  • sammenhængene går forud for det forslag, de introducerer.

Generelt kan vi sige, at rækkefølgen af sætninger er gratis, men at ordningen af morfemer inden for en sætning er fastlagt ved brug.

Nogle udtryksfulde tendenser kan synes usædvanlige i forhold til brugen af fransk  :

  • præpositioner er let forud for verbet og producerer dubletter mellem intransitiv formulering med præpositionsgruppe og transitiv formulering med præfikset verb: Ni diskutos pri la afero ~ Ni pridiskutos la aferon. ”Vi vil diskutere sagen. ”(Ikke alle præpositionerede verb udgør dog en dublet: for eksempel adskiller altiri “ at tiltrække ”sig fra tiri al “ at tegne til ”.);
  • en sætning kan let kondenseres til et sammensat ord  : Knabo kun bluaj okuloj. ~ Bluokula knabo. ”En dreng med blå øjne. ";
  • brugen af ​​det afledte adverb (som følge af poetisk brug) er meget omfattende i hverdagssproget (mundtligt såvel som skriftligt).

På grund af manglen på begrænsning af kombinationen af monemer kan den samme sætning formuleres på flere måder:

  • mi enigis ĉion i komputilon. ~ Mi enkomputiligis ĉion. ~ Mi ĉion enkomputiligis. ”Jeg satte alt i computeren. ";
  • mi iros al la hotelo per biciklo. ~ Mi alhotelos bicikle. ~ Mi biciklos hotelen. ”Jeg tager til hotellet på cykel. ";
  • mi iros al la kongreso per aŭto. ~ Mi alkongresos aŭte. ~ Mi aŭtos kongresen. ”Jeg kører til stævnet. ";
  • ni estas de la sama opinio. ~ Ni havas la saman opinion ~ Ni samopinias. ”Vi er af samme opfattelse. ".

Esperanto kan således skiftevis være syntetisk eller analytisk .

Ordforråd

Lexikale kilder

Ligesom de fleste europæiske sprog, inklusive fransk, der til dels stammer fra latin og græsk, og som låner fra engelsk eller andre sprog , er esperanto et sprog konstrueret efterfølgende  : det trækker sine rødder. Leksikale databaser over eksisterende sprog. De vigtigste kilder er ved at falde i betydning:

Ord fra andre sprog henviser primært til specifikke kulturelle virkeligheder: boaco "rensdyr" (fra samisk ), jogo "yoga" (fra sanskrit ), haŝioj "spisepinde (at spise)" (fra japansk )  osv.

Grammatiske morfemer skylder meget latin og i mindre grad oldgræsk. Ifølge nogle er en meget lille del bygget a priori uden åbenbar henvisning til eksisterende sprog. For andre er det et spørgsmål om dybt omarbejdede elementer, der minder om dem fra allerede eksisterende sprog, såsom serien af ​​korrelativer.

Zamenhof har fulgt forskellige metoder til at tilpasse sine leksikale kilder til esperanto: fonetisk ortografisk tilpasning, fra udtale ( fx: trotuaro fra fransk trottoir ) eller fra den skriftlige form ( f.eks. Birdo fra engelsk fugl "fugl"). Når flere af hans kilder indeholdt ord, der lignede form og betydning, skabte Zamenhof ofte en mellembetegnelse ( fx: : efo "chef").

Esperanto-ordforrådet blev bygget fra omkring 1.800 radikaler i Fundamento de Esperanto fra 1905 . I 2002 , efter et århundredes brug, omfattede den største monosprogede ordbog på esperanto ( Plena Ilustrita Vortaro de Esperanto ) 16.780, svarende til mindst 46.890 leksikale elementer. Dette antal fortsætter med at stige, især når der tages mere hensyn til det specialiserede tekniske ordforråd.

Orddannelse

Den Dannelsen af Esperanto ord er traditionelt blevet beskrevet i form af leksikale afledning af anbringer og sammensætning . Denne skelnen er imidlertid relativ, for så vidt som "affikserne" sandsynligvis også vil blive brugt som uafhængige radikaler: således diminutiv -et- danner adjektivet eta "lille (med idé om svaghed)", den kollektive -ar - former substantivet aro “gruppe”, den forårsagende -ig- danner verbet igi “at gøre, at gengive”  osv.

De to væsentlige principper for orddannelse er:

  • radikalernes uforanderlighed: i modsætning til hvad der kan ske for eksempel på fransk, på engelsk, på tysk ... afledningen forårsager ingen intern ændring af monemerne: vid i "voir", vid o "vue", ne vid ebla "usynlig"
  • rækkefølgen af ​​komposition, hvor det bestemmende element går forud for det bestemte: kanto-birdo "sangfugl" og birdo-kanto "fuglesang", vel-ŝipo "sejlbåd, sejlbåd" og ŝip-velo " bådsejl ", Hundred-jaro " hundredeårsdag (= hundrede år) "og jar-cento " århundrede (= hundrede år) ". Til indvielse til sproget anbefalede Zamenhof at adskille de forskellige radikaler med et lille bindestreg, men i den nuværende skrivning slettes disse små bindestreger derefter.

I teorien er der ingen anden grænse end semantik til kombinatorik mellem radikaler. Dette resulterer i en vis skematik, der resulterer i systematisk dannelse af lange serier på samme model, undertiden uden direkte ækvivalent på andre sprog. For eksempel :

  • ved siden af sam-land-ano "landsmand", bogstaveligt talt et medlem af det samme land, og sam-klas-ano "klassekammerat", er der sam-ide-ano "tilhænger af samme ideal" og sam-aĝ-ulo " person i samme alder "
  • for at udtrykke det faktum at tage en farve, besidder fransk "rougir, jaunir, verdir, bleuir, blanchir, brunir, noircir". Esperanto har som deres respektive ækvivalenter ruĝ-iĝi, flaviĝi, verdiĝi, bluiĝi, blankiĝi, bruniĝi, nigriĝi, men processen er ubegrænset: griziĝi "at blive grå", oranĝiĝi "at blive orange"  osv.
  • det er muligt at danne det modsatte af enhver forestilling med det meget hyppige præfiks mal-  : ĝoja "gai" ~ malĝoja "trist", helpi "at hjælpe" ~ malhelpi "at blande sig", multe "meget" ~ malmulte "lille" ,  etc.

Denne skematisme har den virkning at reducere antallet af radikaler, der er nødvendige for ekspression til fordel for derivater, og derved reducere den umotiverede komponent i leksikonet. Processen kan undertiden virke besværlig, det litterære sprog har dog introduceret nogle alternative radikaler som stilistiske varianter  : for eksempel olda "gammel" kan fordoble maljuna (dannet på juna "ung") eller malnova (dannet på nova "ny, ny"). Nuværende brug har imidlertid en tendens til at foretrække derivater.

Afledningssystemet tilpasser sig let til nye ordbehov. Således har vi fra ordet reto (“netværk, net”) ekstraheret den radikale ret- til at danne et helt sæt ord relateret til Internettet  : retadreso (“  e-mail-adresse  ”), retpirato (“  hacker  ”)  osv.

Eksempler

Enkle sætninger

Nedenstående tabel viser nogle ord og sætninger samt deres transkriptioner i internationalt fonetisk alfabet  :

fransk Esperanto IPA
Hej hallo [sa.ˈlu.ton]
Ja [EsJes]
Ingen [Født]
God aften [ˈBo.nan ves.ˈpe.ron]
Godnat [ˈBo.nan ˈnok.ton]
Farvel [ˈDʒis (la) re.ˈvi.do]
Hvad hedder du ? [ˈKi.o ˌes.tas ˌvi.a ˈno.mo]
Jeg hedder Marc. [ˌMi.a ˈno.mo ˌes.tas ˈmar.ko]
Hvordan har du det ? [ˈKi.el vi ˈfar.tas]
Jeg har det fint. [mi ˈfar.tas ˈbo.ne]
Taler du esperanto? [ˈTʃu vi pa.ˈro.las ˌes.pe.ˈran.te]
Jeg forstår dig ikke. [mi ˌne kom.ˈpre.nas ˌvin]
godt [knogle]
tak skal du have [ˈDan.kon]
Selv tak [ˌNe.dan.ˈkin.de]
Vær venlig [bon.ˈvo.lu]
Undskyld mig [af.ˈdo.nu ˈmin]
Velsigne dig! [ˈSa.non]
Tillykke [ɡra.ˈtu.lon]
Jeg elsker dig. [mi ˈa.mas ˌvin]
En øl tak. [ˈU.nu bi.ˈe.ron, mi ˈpe.tas]
Hvor er toiletterne ? [ˈKi.e ˈes.tas ˈla ˌne.tse.ˈse.jo]
Hvad er det ? [ˈKi.o ˌes.tas ˈti.o]
Det er en hund. [ˈTi.o ˌes.tas ˈhun.do]
Jeg er nybegynder på esperanto. [mi ˈes.tas ˌko.men.ˈtsan.to fra ˌes.pe.ˈran.to]
Tekst analyseret i bestanddele

Lydfil
Analyseret tekst
Lastaj vortoj
Har du problemer med at bruge disse medier?

Den Akcent o er som om den Antau sidste en silab o . Den kern o n af den silab o formular som vokal o . Vokal o j lud som grand a n rol o n en la ritm o de la parol o . Substantiv o j fin som per -o , adjektiv o j per -a . Den tegn o af den pluralis o sige som -j . Den flertalsformen o afvare en Vort o  " er somvare en j Vort o j  ".

"-O" = substantiver
"-a" = adjektiver
"-j" = flertal
"-n" = akkusativ

Oversættelse: Den toniske vægt er på den næstsidste stavelse. Stavelsens hjerte er dannet af en vokal. Vokaler spiller en stor rolle i rytmen. Substantiver slutter med -o , adjektiver slutter med -a . Flertalsmærket er -j . Flertallet af "  lasta vorto  " ("sidste ord") er "  lastaj vortoj  " .

Historie

Idéen om et retfærdigt sprog til international kommunikation spirede i Białystok i 1870'erne i tankerne om et polsk jødisk barn ved navn Louis-Lazare Zamenhof . Et par år senere, i en alder af 19, skitserede han sit første projekt, som han præsenterede for sine gymnasievenner. Det var først efter hans studier i oftalmologi, at han offentliggjorde på russisk i Warszawa den 26. juli 1887 værket International Language , den første læringsmanual. Det blev fulgt i løbet af de næste to år af versioner på flere andre sprog. I denne manual definerede Zamenhof formålet med det internationale sprog som følger:

”  At vi kan lære det, som hvem ville sige, i forbifarten [og] straks drage fordel af det for at gøre os forståede af folk fra forskellige nationer, enten at de finder universel godkendelse, eller at de ikke finder den [og at den ene finder] midlerne til at overvinde ligegyldigheden hos de fleste mænd og til at tvinge masserne til at bruge det præsenterede sprog som et levende sprog, men ikke kun ved hjælp af ordbogen .  ".

Meget hurtigt mødtes esperanto stor succes og overgik endda initiativtagerens håb. Antallet af mennesker, der lærte sproget, voksede hurtigt, oprindeligt hovedsageligt i det kejserlige Rusland og Østeuropa , derefter i Vesteuropa og Amerika . Esperanto trådte ind i Japan efter den russisk-japanske krig i 1904-1905 . I Kina blev de første kurser givet i Shanghai så tidligt som i 1906 og i Canton så tidligt som i 1908 . I disse tidlige år var esperanto i det væsentlige et skriftsprog, hvor udveksling hovedsagelig foregik ved korrespondance og gennem specialiserede tidsskrifter .

Den første verdenskongres for esperanto fandt sted i 1905 i Boulogne-sur-Mer . Denne første kongres markerede et vigtigt vendepunkt for esperanto. Det sprog, der indtil da hovedsagelig blev skrevet, blev fra da af mere og mere brugt til direkte udveksling, især under internationale møder og kongresser, der finder sted siden hvert år, bortset fra afbrydelserne på grund af de to verdenskrige . Det var under den første kongres i 1905, at Fundamento de Esperanto blev offentliggjort, hvor sproget blev grundlagt.

Den Første Verdenskrig satte en bremse på udviklingen af esperanto, som dog genvindes under 1920'erne i begejstring genereret af håbet om fred som følge af oprettelsen af Folkeforbundet . Esperanto tilbydes som et arbejdssprog: forslaget, støttet af lande som Japan og Persien, mislykkes især på grund af Frankrigs veto, der mener, at det internationale sprog er og skal være fransk. Men i 1930'erne med fremkomsten af ​​totalitære regimer, markerede Anden Verdenskrig et nyt stop for udviklingen af ​​esperanto.

På trods af vanskelige forhold knyttet til de politiske omvæltninger i efterkrigstiden, begyndte indlæringen af ​​esperanto igen fra 1950'erne, hovedsagelig takket være udseendet af mange foreninger og esperanto klubber. I anden halvdel af det XX th  århundrede , publikationer på esperanto med en vis succes og Esperanto møder formere.

Det er især med generaliseringen af Internettet og på initiativ af unge esperanto-højttalere, at 2000'erne er begyndelsen på en fornyelse af esperanto. Ofte har der vist sig gratis online læringsmetoder, og nye anvendelser er udviklet gennem sociale netværk og direkte udveksling.

At lære esperanto

At lære esperanto er stort set baseret på brugen af ​​selvlærte metoder eller traditionelle lektioner gennem lokale foreninger eller klubber. Imidlertid har nogle få uddannelsesinstitutioner introduceret esperanto-kurser i deres læseplan.

I begyndelsen af 2000'erne kom fremkomsten af online esperanto læringsmetoder , ofte gratis, den mest kendte er lernu! og Kurso de Esperanto  (eo) , nåede et nyt publikum, især blandt unge. Det28. maj 2015, online sprogindlæringswebstedet Duolingo , bringer esperanto-læringsbeta online til engelsktalende og spansktalende. I 2017 har metoden mere end en million elever. En version til fransktalere har været tilgængelig i beta siden2020. Den Memrise sprog websted har flere Esperanto kurser, herunder et udgivet af esperanto-France forening. Der vil også være læringsapplikationer til mobiltelefoner, såsom esperanto om 12 dage , en tilpasning af Zagreba metodo . Endelig er Esperanto et af de sprog, der er oprettet på Mozillas Common Voice- stemmeprøveopsamlingsplatform : Record-funktionen giver dig mulighed for at øve dig på at udtale sætninger og derefter lytte til dig selv igen, mens Validate-funktionen giver dig mulighed for at høre andre højttalere på esperanto.

Niveau test og CEFR

Niveautestene på esperanto er organiseret i to strømme:

I øjeblikket udsteder kun sproginstituttet ved Eötvös Loránd University ( Budapest , Ungarn ) officielle grader inden for kendskab til esperanto. Siden 2009 har disse eksamensbeviser været baseret på den fælles europæiske referenceramme for sprog (CEFR) og tilgængelige på B1-, B2- og C1-niveau. Næsten 2.000 mennesker har et sådant eksamensbevis over hele verden: i 2017 omkring 570 på B1-niveau, 590 på B2 og 820 på C1.

Den Internationale Liga for Esperanto Lærere (ILEI) tilbyder eksamener at testen ikke kun sprogfærdighed, men også kendskab til kulturen formidles af esperanto: foreninger, hovedaktører, Esperanto ,  etc.

Uddannelsesmæssig interesse for esperanto

Disse undersøgelser blev taget op og bekræftet af andre undersøgelser i i rapporten, der blev forelagt det italienske ministerium for offentlig uddannelse (Undervisningsministeriet) såvel som i Grin-rapporten .

Denne lethed ved esperanto blev bemærket af Inazō Nitobe , medlem af det kejserlige akademi i Japan, videnskabsmand, vicegeneralsekretær for Folkeforbundet, der havde deltaget i verdens esperanto-kongres i Prag i 1921 for at besøge regnskabet af sig selv effektiviteten af ​​dette sprog. I en rapport med titlen Esperanto som et internationalt hjælpesprog , der blev offentliggjort i 1922, skrev han: ”Det kan siges med absolut sikkerhed, at esperanto er otte til ti gange lettere end n. Ethvert fremmedsprog, og at det er muligt at opnå perfekt elokution uden forlader dit eget land. Dette er i sig selv et meget mærkbart resultat. " .

Når du allerede har lært et fremmedsprog, er det lettere at lære et nyt fremmedsprog, derfor er fordelen ved at starte med et let fremmedsprog. Nogle undersøgelser foretaget på sammenlignende prøver af studerende viste, at studerende, der først havde studeret esperanto, inden de gik videre til studiet af et fremmed sprog, nåede et højere niveau, på dette sprog havde kontrolgruppen i samme periode kun studeret dette fremmedsprog.

Set fra stavemåde er esperanto et af de såkaldte "gennemsigtige" sprog: hvad angår kroatisk , serbisk , spansk , italiensk , slovensk eller tjekkisk , er korrespondancen mellem grafer og fonemer enkel., Stabil og regelmæssig. Et fuldstændigt gennemsigtigt sprog følger to principper: til et fonem svarer en enkelt stavemåde; en stavemåde svarer til et enkelt fonem. I modsætning hertil har såkaldte “uigennemsigtige” sprog som engelsk eller “semi-uigennemsigtige” som fransk komplekse og uregelmæssige grafofonemiske korrespondanceregler.

En ordblinde, der bruger et "uigennemsigtigt" sprog, bliver ofte dysorthografisk . Det er bedre at vælge gennemsigtig sprogindlæring for at lette sprogindlæring hos dyslektiske børn. Esperanto ville hjælpe folk med dysleksi i skolerne.

På den anden side kan esperanto hjælpe takket være dets konstruktion, der for hvert ord angiver et nøjagtigt grammatisk træk, med at forstå forbindelserne mellem "funktion i sætningen" og "grammatisk stavning" for hvert ord.

Claude Piron, der i fem år var oversætter-tolk i FNs hovedkvarter i New York for engelsk, kinesisk, spansk og russisk: ”Et esperanto-kursus arrangeret med et propedeutisk perspektiv forbedrer elevernes succes i studiet af fremmedsprog betydeligt. […] Han dekonditionerede mig fra mit modersmåls vilkårlige vaner uden at jeg straks skulle nødt til at istandsætte mig efter et fremmed folks vilkårlige vaner, kort sagt, han gav mig en kant over mine kammerater, end jeg gjorde. Har aldrig mistet ” .

Esperanto og aktivisme

Esperanto understøttes af et netværk af aktivister grupperet i mange foreninger. På internationalt plan er dette netværk af nationale foreninger og tematiske foreninger forenet af Universal Esperanto Association .

Sættet af aktivister til fordel for esperanto kaldes ofte esperanto-bevægelsen eller endda ganske enkelt esperanto-bevægelsen . Dette navn er imidlertid vildledende, for så vidt som esperanto-højttalere ikke udgør en homogen helhed. Faktisk afspejler motiver, ambitioner og ideer fra esperanto-højttalere den mangfoldighed af meninger, der findes i verden. Det skal også bemærkes, at kun et mindretal af esperanto-højttalere er medlemmer af esperanto-foreninger.

Generelt består essensen af ​​aktivisme i at fremme læring af esperanto og dens anvendelse i international kommunikation. Forsvaret for dette mål er baseret på forskellige undersøgelser og rapporter, der viser fordelene ved esperanto til denne anvendelse:

  • retfærdighed i udvekslingerne, fordi ingen talere har fordelen ved at bruge eller endog pålægge sit nationale sprog en form for høflighed for at sikre maksimal sproglig neutralitet.
  • større lethed ved indlæring sammenlignet med andre sprog
  • økonomiske fordele sammenlignet med andre løsninger som hel engelsk, som Grin-rapporten viser .

Et eksempel på dette militante mål er den nylige optræden af Europademokrati-esperanto- bevægelsen, der fremmer brugen af ​​esperanto som et fælles fair sprog i Europa ud over de officielle sprog .

I september 2017accepterer det franske ministerium for national uddannelse, at esperanto kan undervises på eksperimentel basis. Denne beslutning følger en anmodning fra aktivister opmuntret af det resultat, der betragtes af de samme aktivister som en succes for et andragende, der er lanceret af pro-esperantoforeninger om dets tilføjelse som et valgfrit sprog til bac, som havde samlet 33.300 underskrifter, men som fra den side af ministeriet, kun anvendelsen af ​​generelle bestemmelser vedrørende ethvert sprog.

I december 2020, er der lanceret et nyt andragende, denne gang på den officielle platform for borgernes andragender fra nationalforsamlingen med titlen Tilskyndelse til undervisningen i det internationale sprog esperanto .

Udvikling af sprogets anvendelser

Esperanto har længe været et sprog, der er mere skrevet end talt. Fra begyndelsen blev dets orale anvendelse imidlertid sikret af esperanto klubber, spredt over hele Europa, Østasien og nogle lande i Amerika. Interesserede mødtes der en gang om ugen eller en måned for at øve sproget og byde udenlandske rejsende velkommen, som havde lært det. I begyndelsen af XX th  århundrede optrådte mange forfattere, mænd og kvinder, digtere ... som efter at have vedtagne esperanto som et sprog af deres skrifter, gav ham sin litteratur. I modstanden mod den japanske besættelse vælger koreanske kunstnere, især instruktører, der vil være oprindelsen til den nordkoreanske biograf , således at omgruppere sig i 1925 i en forening, der har valgt et navn på esperanto: Korea Artista Proletaria Federacio (KAPF), eller koreansk sammenslutning af proletariske kunstnere.

Faktisk har den mundtlige brug af sproget, fra enkel samtale til musik , især udviklet sig, når rejser er blevet mere tilgængelige, og internationale esperanto-møder er blevet flere. Etableringen af homestay indkvartering, såsom Pasporta Servo , og fremkomsten af lyd bånd optagelse , samt computer telefonsamtale programmer ( voice over IP ), har bidraget til at fremme oral anvendelse af sproget. Med Internettet har Esperanto fundet et nyt kommunikationsmiddel, både til skriftsproget og til det talte sprog. Det skal bemærkes, at versionen af Wikipedia på esperanto overskred milepælen på 275.000 artikler om26. februar 2020. Amikumu , en gratis mobilapplikation beregnet til at lette kontakter mellem esperanto-højttalere blev lanceret den22. april 2017.

Det skal også bemærkes, at med stigningen i antallet af talere er esperanto blevet modersmål for børn fra esperanto- talende par.

Ved at forsvare sin idé overalt i Europa har Dr. Zamenhof vundet sympati fra mange politiske personer, såsom Gandhi såvel som det internationale bahá'í samfund .

Litteratur

Litteratur på esperanto består af både originale værker og oversatte værker. Nogle originale værker:

Blandt de oversatte værker finder vi værker så forskellige som Den Lille Prins , Bibelen , Koranen , Kommunistpartiets Manifest , en biografi om maleren Camille Pissarro af hans søn Ludovic-Rodo .

Størstedelen af ​​salget af værker på esperanto foretages af esperantoforeninger . Et af de vigtigste biblioteker med værker på esperanto er libro-servo fra Universal Esperanto Association , som har mere end 6.000 referencer .

Skynde sig

Der er mange originale publikationer på esperanto. Blandt de bedst kendte finder vi:

Ved siden af ​​papirpressen er der en række pressesider, der kun er tilgængelige elektronisk. De mest berømte er:

To anmeldelser vises i Frankrig og på fransk: Le Monde de l'Esperanto og Esperanto info .

musik

Esperanto-musik er næsten lige så gammel som esperanto. La Espero , som ville blive hymnen til esperanto-bevægelsen, blev skrevet af Zamenhof kort efter udgivelsen af ​​den første lærebog, Langue Internationale , udgivet i 1887.

Esperanto-musik har fulgt den teknologiske udvikling med fremkomsten af ​​de første vinyler i 1960'erne , derefter optræden af ​​rockmusik i 1980'erne , derefter cd'er i 1990'erne og endelig elektroniske formater, der kan downloades via Internettet siden 2000'erne .

I øjeblikket De mest berømte esperanto-musikere er JoMo (Jean-Marc Leclercq) fra Frankrig, Martin Wiese fra Sverige, Jonny M fra Tyskland, Kim J. Henriksen fra Danmark, Ĵomart og Nataŝa fra Kasakhstan og Rusland, Georgo Handzlik fra Polen , Kajto- grupperne, hvis hovedmedlemmer er hollænderne, Dolchamar fra Finland, La Pafklik  (eo) fra Frankrig, La Perdita Generacio fra Sverige.

Esperanto-musik arrangeres naturligvis under de forskellige internationale møder.

Radio

De første radioudsendelser på esperanto dateres tilbage til 1922 og blev sendt i Newark ( USA ) Og London (Storbritannien). I 2012 var programmerne hovedsageligt podcasts , men nogle radiostationer udsendte et ugentligt program som Radio Havana Cuba eller Radio libertaire i Paris.  Dette link henviser til en fortvivlende side

Den første radioudsendelse helt på esperanto, Muzaiko , dukkede op1 st juli 2011. Det udsendes over internettet ved hjælp af streamingteknologi . Programmet består af esperanto-musik , interviews og generel information.

Radioamatører

amatørradiobåndene bruges esperanto ved frekvenser:

Biograf

De fleste af de film, der oprindeligt blev optaget på esperanto, er korte film.

Kun tre spillefilm blev optaget direkte på esperanto:

Flere film er også blevet døbt eller undertekster på esperanto.

I Charlie Chaplins film , Diktatoren , er butikkerne i den jødiske ghetto på esperanto, katalogiseret som "internationalt jødisk sprog" af Hitler i Mein Kampf .

Det er også muligt at høre esperanto i den originale version af filmen Welcome to Gattaca . Faktisk kommer højttalerne fra det firma, hvor hovedpersonen i historien arbejder, kunngøringerne først på esperanto og derefter på engelsk.

Musikken til slutkreditterne for den japanske animationsfilm Patéma and the Inverted World findes på esperanto og synges af Estelle Micheau .

Esperanto i en professionel sammenhæng

Selvom det almindeligvis bruges i en associerende sammenhæng, har brugen af ​​esperanto i en professionel sammenhæng indtil videre været relativt begrænset. Vi kan nævne eksemplet med foreningen Réinsertion et Esperanto , der fra 1997 til 2008 uddannede og hyrede unge arbejdsløse med esperanto på faste kontrakter i Montpellier som en del af Emploi-jeunes- ordningen .

For at tilskynde til brugen af ​​esperanto i en professionel sammenhæng er nogle erhvervsledere mødt i en forening, Entreprise-Esperanto, hvis mål er at støtte virksomheder med kommunikationsbehov internationale og ønsker at bruge esperanto.

Evolutions og derivater af esperanto

Fra begyndelsen af ​​esperanto blev der fremsat forslag til sprogreformer, herunder af Zamenhof selv. Imidlertid var esperanto-samfundet altid meget tilbageholdende med sådanne reformer, og alle projekter mislykkedes.

Faktisk er det mest berømte reformprojekt det, der blev præsenteret af Louis de Beaufront og Louis Couturat i 1908. På det tidspunkt forårsagede det en krise inden for esperanto-bevægelsen. Tilhængerne af dette projekt forlod bevægelsen for at skabe et nyt konstrueret sprog: Ido . På xxi th  århundrede, Ido kun et par hundrede højttalere, selv om der er et par steder i Ido, herunder Wikipedia.

Andre reformforslag af et mere begrænset omfang opstod senere, især riisme , men opnåede kun begrænset støtte.

Faktisk er den talte esperanto i dag meget tæt på, hvad den oprindeligt var .

Brug af ordet esperanto som en metafor

Navnet esperanto fungerer som et selvstændigt navneord, når det betegner selve sproget, men bruges undertiden som et almindeligt navneord (i en slags antonomasia ) til at repræsentere et fælles sprog eller et fælles medium i et givet område, hvor denne pooling ikke går. ikke selv. Denne brug af ordet esperanto kan tages i både positiv og negativ eller pejorativ forstand.

Inden for computing blev Java kvalificeret som "esperanto for programmeringssprog  ", især på grund af dets enkelhed og dets universalitet (uafhængighed af operativsystemet), en metafor, der blev brugt til XML , kvalificeret med sin esperanto- rundvisning i informationssystemet .

I Tyskland og Østrig beskrev modstandere af euroen det som Esperantogeld eller Esperantowährung ( Geld = "penge"; Währung = "Valuta"), hvilket betyder, at et sådant internationalt projekt iboende var dømt.

Noter og referencer

  1. (fr) “Hvad er UEA? "  : Side på Esperanto af Universal Esperanto Association
  2. Rem. " I stedet for at oprette bragte Zamenhof de fælles elementer fra ordforråd og struktur ud af de europæiske sprog, som de indeholder", Antoine Meillet , " Sprog i det nye Europa ", s.  277 .
  3. "  Efter en halv time kunne jeg tale mere esperanto end japansk, som jeg havde studeret i fire år i gymnasiet  " i Richard Delamore  (eo) , "Kiel la esperantistoj povas denove avangardi? », Kontakto 277 (2017: 1), s.  20 , TEJO .
  4. Den rapport Grin skrevet i 2005 fremhæver de økonomiske omkostninger, der er forbundet med brugen af et internationalt sprog som esperanto. Rapport på det franske dokumentationssted
  5. "  Vil vi snart tale et universelt sprog takket være computere?"  » , På lesinrocks.com ,11. august 2015(adgang 29. december 2017 )
  6. (in) "  Esperanto som andetsprog  "itk.hu ,2007(adgang til 2. november 2015 )
  7. (it) L'Esperanto nella scienza all'epoca di internet , Amri Wandel, Eccademia di Esperanto (Membro del consiglio dell'UEA per le questioni scientifiche e tecniche). URL åbnet 2. april 2009.
  8. "Gymnasieelever sætter prøve på esperanto" , artikel i14. juni 2016offentliggjort i Journal de la Haute-Marne .
  9. "Bac blanc d'Esperanto" , artikel fra2. marts 2016 på Esperanto.Paris-webstedet.
  10. "Ministeriet for national uddannelse opfordrer skoler til at introducere esperantoundervisningseksperimenter" , artikel nr .  599 i magasinet The World of Esperanto , s.  5 .
  11. "Esperanto i midten og gymnasier iseptember 2017 ? » , På webstedet for gruppen af ​​esperanto-talende lærere .
  12. Flersproget accelerator
  13. (eo) Libera Folio , "  EU financos studon pri Esperanto  " , på LiberaFolio.org ,26. september 2017(adgang til 24. september 2020 ) .
  14. Kinesisk handel er interesseret i esperantoMediapart , 11. april 2018
  15. (eo) "  Unesko-Kuriero Aprilo-Junio ​​2017  " [PDF] på http://uea.org/ , 13. juli 2017 kl. 20:54 (adgang til 20. juli 2017 kl. 11:24 ) .
  16. (eo) Mireille Grosjean , "  Esperanto instruado-edukado en tutmonda skalo  ", i Internacia Pedagogia Revuo  (eo) nr .  47-17 / 3, s.  19 ,15. august 2017.
  17. UNESCO , "The Universal Esperanto Association (UEA) deltager i fejringen" , World Book and Copyright on UNESCO (adgang til den 8. februar 2011 ) .
  18. Christian Lavarenne, "  Interview med Georges Kersaudy  " , på Freelang ,17. september 2002(adgang til 8. februar 2011 ) .
  19. Jacques Joguin , Esperanto Lad os tale, det internationale sprog , Paris, L'Harmattan,2001, 304  s. ( ISBN  2-7475-0355-0 , læs online ) , s.  9
  20. (i) Jouko Lindstedt, Native esperanto som en prøveballon for Natural Language [PDF] , Helsinki Universitet - Institut for slaviske og baltiske sprog og litteratur ,januar 2006.
  21. Lindstedt, Jouko. "Re: Kiom?" (udstationering). [email protected] ,22. april 1996.
  22. "  esperanto: et verdenssprog dømt til at mislykkes?"  » , Om AJETTS ,9. november 2018(adgang til 27. november 2019 )
  23. (in) Tre breve om hans metode til estimering af antallet af esperanto-højttalere Den mest detaljerede præsentation af den anvendte metode kan findes i et brev, der blev skrevet i 1989 til David Wolff: Culbert, Sidney S ..
  24. Amiketo er et program til at skrive accentuerede esperanto-bogstaver til Windows , Mac OS og Linux .
  25. Bogstaveligt "tabelord" efter den form, hvor disse grammatiske værktøjer ofte præsenteres.
  26. Joguin 2001 , s.  106-107.
  27. Janton 1994 , s.  56.
  28. Se også Negation (sproglig) #En Esperanto .
  29. Janton 1994 , s.  85 og Joguin 2001 , s.  260.
  30. Oprettelse af udtryk (vortfarado) .
  31. Nogle oversættelsesproblemer .
  32. "  International konference om brug af esperanto  " om World Digital Library (adgang til 4. december 2020 )
  33. http://kurso.com.br/
  34. (in) Josh Salisbury, '  '! Saluton ': Esperanto's overraskende tilbagevenden  " , i The Guardian ,6. december 2017(adgang 29. december 2017 ) .
  35. https://learn.esperanto.com
  36. https://commonvoice.mozilla.org/eo
  37. (eo) Statistik vedrørende eksamensbeviser udstedt i overensstemmelse med CEFR på webstedet Edukado.net  (eo) .
  38. [PDF] .
  39. [PDF] .
  40. G. Dehaene-Lambertz Interview med E. Gentaz [PDF] . Kognitive videnskaber, Lær at læse med fingrene, Medicin & barndom,September 2004.
  41. Specifikke forstyrrelser i mundtligt og skriftligt sprog [doc] ecoles.ac-rouen / Motoruddannelsesinstitution "Denis Cordonnier".
  42. Roduit Charles , "  Skoleintegration : esperantohåbet  ", upubliceret ,2014( DOI  10.13140 / rg.2.2.11163.87847 , læst online , adgang til 17. juni 2019 ).
  43. Claude Piron, “Tremplin” .
  44. La Dépêche du Midi, "  En opfordring til esperanto ved bac  " , på La Dépêche du Midi ,23. oktober 2017(adgang 29. december 2017 ) .
  45. https://petitions.assemblee-nationale.fr/initiatives/i-238
  46. Katalog over websteder på esperanto .
  47. (in) "  Liste over Wikipedia - Meta  "meta.wikimedia.org (adgang 30. marts 2021 )
  48. [1] .
  49. [2] .
  50. (eo) Rogier Huurman, “  Rekorda partopreno en Junulara Esperanto-Semajno  ” , Libera Folio ,16. januar 2013(adgang til 6. september 2013 ) .
  51. Muzaiko, esperanto radio .
  52. Esperanto-møder .
  53. (i) Kelly Wang, "  Esperanto Pop Culture is Alive and Kicking  " , på listenandlearn.org ,26. september 2016(adgang 31. december 2017 ) .
  54. http: // Webstedet for foreningen Entreprise Esperanto
  55. Java: Esperanto af digitale produkter  ; Loukil R. og Mahé T .; Industrier og teknikker ( ISSN  0150-6617 )  ; 1998 nr .  789, s.  58-60 .
  56. XML, informationssystemet esperanto .
  57. Euro, en 'esperanto' valuta?

Tillæg

Bibliografi

Dokument, der bruges til at skrive artiklen : dokument brugt som kilde til denne artikel.

Generelle værker
  • Pierre Janton , L'Esperanto , Paris, Presses Universitaires de France , koll.  "  Hvad ved jeg?  ",1994, 4 th  ed. ( ISBN  978-2-13-042569-4 ). . Bog, der bruges til at skrive artiklen
  • Jacques Joguin , Parlons Esperanto: La Langue internationale , Paris, L'Harmattan , coll.  "Lad os tale ...",2004, 2 nd  ed. , 303  s. ( ISBN  2-7475-0355-0 ). . Bog, der bruges til at skrive artiklen
  • Georges Kersaudy , Sprog uden grænser: Opdag Europas sprog , Paris, Autrement,2001( ISBN  978-2-7467-0125-0 ).
  • Michel Malherbe , ”Esperanto” , i sprogene for menneskeheden: En encyklopædi med 3.000 sprog, der tales i verden , Paris, R. Laffont , koll.  "Bøger",1995( ISBN  978-2-221-05947-0 ) , s.  809-817
  • Lionel Dupuy , Jules Verne esperantist! : Et universelt sprog til et tidløst værk , Paris, SAT Amikaro,2009, 98  s.
Historisk
  • René Centassi og Henri Masson , Manden der trodsede Babel , Paris, Ramsay, koll.  "Ordbogen",1995, 398  s. ( ISBN  978-2-84114-114-2 )Biografi af initiativtager til esperanto. Der er også nogle forestillinger om grammatik.
  • Louis Couturat og Léopold Leau , Historie om det universelle sprog , Paris, Hachette,1907, 2 nd  ed. ( 1 st  ed. 1903) ( læses online [PDF] ). Afhandling præsenterer snesevis af konstruerede sprog eller ideer om dem, fra Descartes til Peano . Introducerer sondringen mellem a priori- systemer, blandede systemer og a posteriori- systemer . Den faksimile reproduktion udgivet af G. Olms, coll.  "Documenta Semiotica", Hildesheim, New York, 2001, ( ISBN  978-3-487-06885-5 ) indeholder også det af fortsættelsen af ​​dette arbejde, New International Languages (den originale udaterede udgave blev offentliggjort på kontoens forfatter) , med et bibliografisk tillæg af Reinhard Haupenthal.
  • François Lo Jacomo , Frihed eller autoritet i udviklingen af ​​esperanto (Afhandling 3 e  lingvistikcyklus opretholdt universitetet i Paris V under ledelse af André Martinet )nitten og firs, 384  s. Bog, der bruges til at skrive artiklen.
  • Xavier Vanandruel, Dirk Dumon, Gassy Marin , Tour of the old world of an Esperantist anarchist : 1928-1938 , Artisans-Voyageurs, coll.  “Les Géonautes”, 2017, online præsentation .
Ordbøger, læring
  • (eo) Plena Ilustrita Vortaro de Esperanto , Paris, SAT ,2005.
  • (fr + eo) Praktisk ordbog fransk-esperanto esperanto-fransk , Paris, SAT-Amikaro ,2014, ~ 520  s. ( ISBN  978-2-9525753-6-2 ).
  • Forløbet af Z. Mraihy og Th. Saladin er opdelt i tre bind:
    • Zohra Mraihy og Thierry Saladin , L'Esperanto , t.  1: Det væsentlige , Vichy, Aedis, coll.  "Lille guide",2005( ISBN  978-2-84259-263-9 ).
    • Zohra Mraihy og Thierry Saladin , L'Esperanto , t.  2: La samtale , Vichy, Aedis, koll.  "Lille guide",2005( ISBN  2-84259-264-6 ).
    • Zohra Mraihy og Thierry Saladin , L'Esperanto , t.  3: Den forestillede , Vichy, Aedis, coll.  "Lille guide",2005( ISBN  2-84259-326-X ).
  • Rationelt og komplet forløb af Esperanto , Paris, SAT-Amikaro,2006.
  • Jean Thierry , Esperanto uden straf , Assimil,1973.
  • Renée Triolle , Esperanto Express , Paris, Dauphin,2006( ISBN  978-2-7163-1310-0 ).
Undskyldende
  • André Cherpillod , Esperanto, en kulturel værdi, en uddannelsesmæssig værdi , Courgenard, La Blanchetière,2005.
  • André Cherpillod , esperanto fra A til Å , Courgenard, La Blanchetière,2009.
  • Mark Fettes ( oversat.  Fra engelsk), hvilket sprog for Europa? : Vil Europa stadig lide Babel 's forbandelse  ? ["  Europas Babylon: mod et enkelt europæisk sprog?  »], Rotterdam, UEA, koll.  "Dokumenter om esperanto" ( nr .  26),1991( læs online ). Sproglig, kulturel og politisk analyse af forskellige kandidater til rang af internationalt sprog, fra engelsk til esperanto gennem grundlæggende engelsk og interlingua . Maxwell-prisen 1990.
  • Yvonne Lassagne-Sicard , længe leve det franske sprog og længe leve esperanto! : et sprog for Frankrig, fransk: et sprog for verden, esperanto , Paris, Arcam,1993, 255  s. ( ISBN  978-2-86476-386-4 ).
Udtalelser

Relaterede artikler

eksterne links