Albansk Shqip | ||
Land | Albanien , Nordmakedonien , Grækenland , Tyrkiet , Kosovo , Italien , Serbien , Montenegro | |
---|---|---|
Antal højttalere | 5 877 100 | |
Navne på højttalere | Albansktalere | |
Typologi | SVO , bøjning , forstærket | |
Klassificering efter familie | ||
|
||
Officiel status | ||
Officielle sprog |
Albanien Kosovo Nordmakedonien (fælles) Montenegro (fælles) |
|
Sprogkoder | ||
ISO 639-1 | kvm | |
ISO 639-2 | alb (B), sqi (T) | |
ISO 639-3 |
sqi
|
|
IETF | kvm | |
Linguasphere | 55-AAA-a | |
Glottolog | alba1267 | |
Prøve | ||
Artikel 1 i verdenserklæringen om menneskerettigheder ( se tekst på fransk ) Neni 1 Të gjithë njerëzit lindin të lirë dhe të barabartë në dinjitet dhe në të drejta. Ata kanë arsye dhe ndërgjegje dhe duhet të sillen ndaj njëri tjetrit me frymë vëllazërimi. |
||
Menu | ||
Varianter af albansk | ||
Den albanske ( shqip / ʃ CC i p / albansk) er et sprog , der er i sig selv en gren af familien af indoeuropæisk , resultatet af sprog Paleo-Balkan .
Det tales af næsten 5,9 millioner mennesker og inkluderer sorter af arbërech , arvanitique , Gheg og Tosk .
De fleste lingvister anser i dag albansk for at tilhøre det thrakisk-illyriske sæt af indoeuropæiske sprog . Albansk er længe blevet betragtet som et isoleret indoeuropæisk sprog, da det gamle sprog, det stammer fra, var ukendt, og dets fonologi og grammatik er på et atypisk stadium af udviklingen af indoeuropæisk. Albansk har dog mange egenskaber til fælles med de geografisk nærliggende sprog, som det danner den sproglige union på Balkan . Som på græsk er visse udtryk præindo -europæiske som kok ("hoved"), sukë ("bakke"), derr ("gris"), som paleolinguisten og baskologen Michel Morvan sammenligner med den præ-occitanske kuk, suk ("højde") Eller baskisk zerri (eller txerri , "svinekød").
Dette sæt er geografisk snarere end sprogligt , og albansk, satemsproget , indeholder elementer fra de to grene, Illyrian ("satem") og Thracian (" centum "), døde sprog meget lidt dokumenteret og tillader ikke dets position i det hele bestemmes med præcision. For at bestemme de forbindelser, som albansk opretholder med andre indoeuropæiske sprog, var det nødvendigt at rekonstruere historien om dets fonetik for at isolere dens gamle leksikale baggrund fra lån fra nabosprog. På dette grundlag kunne vi tydeligt demonstrere albanskes særlige indoeuropæiske karakter.
Ifølge arbejdet fra sprogforskerne Walter Porzig , Eqrem Çabej , Eric Hamp , Petro Zheji eller Bernard Sergent har eksistensen af et leksikon, der er fælles for aromansk , rumænsk ( østromansk sprog ) og albansk, samt Albaniens toponymiske kyst, foreslået en delvist trakisk (måske karpisk ) oprindelse af albanernes forfædre , som oprindeligt ville have udviklet sig længere mod øst end i dag, i den nuværende republik Nordmakedonien og det sydlige Serbien i kontakt med de illyriske og trakiske sprogområder. ""
Da illyrian hører til den samme indoeuropæiske sproggruppe som albansk (klassificeret som en selvstændig indoeuropæisk sproggruppe blandt nutidens indoeuropæiske sprog) udleder protokrone filologer , at albanske stammer "direkte og udelukkende" fra den illyriske . Tilnærmelsen mellem albansk og illyrisk blev foretaget i 1709 af Gottfried Wilhelm Leibniz , der kalder albansk "sproget for de gamle illyriere". Senere erklærede lingvisten Gustav Meyer ( 1850 - 1900 ) "At kalde albanerne de nye illyriere er lige så korrekt som at kalde de nuværende grækerne" moderne grækerne ". Det albanske sprog var for ham den seneste fase af en af de illyriske dialekter.
Moderne indoeuropæere abonnerer derimod næppe på hypotesen om øjeblikkelig opdragelse. Mange nuværende lingvister hævder, at albansk stammer fra illyrisk, og at det direkte forhold mellem de to sprog også er optaget i forskellige historiske værker. Det er undertiden endda avanceret hypotesen om, at den sproglige grænse mellem Guegue- og Toss- dialekterne ville finde sin oprindelse i grænsen mellem domænerne i Epirote og de "illyriske korrekte" dialekter af Illyrian. Til støtte for disse teorier nævnes det, at de nuværende albanske antroponymer også synes at have deres illyriske korrespondent: således ville det albanske dash ("ram") svare til den illyriske Dassius, Dassus, ligesom den albanske bardhi ("hvid") ville svare til til Bardus, Bardullis, Bardyllis. Nogle ethnonyms af illyriske stammer ville også synes at have deres albanske korrespondent: dermed navnet på Dalmatinere ville svare til den albanske Delme ( "får"), og navnet på den Dardanians ville svare til den albanske dardhë ( "pære, træ pære "). Men hovedargumentet til fordel for denne afhandling, embedsmand i den kommunistiske periode , er geografisk: de områder, hvor man taler albansk, svarer til den østlige ende af det "illyriske" domæne.
I overensstemmelse med disse protochronist- holdninger klassificerede en undersøgelse fra New York Times albansk i 2012 som et af de ældste sprog i Europa, optrådte samtidig med græsk og armensk og konkluderede, at det albanske og illyriske sprog stammer fra fra "direkte" fra hinanden. Det faktum, at albansk og illyrian tilhører den "satem" sproglige gruppe synes at forstærke denne hypotese.
Tre og en halv million albanere bor i Albanien . De andre talere er i Kosovo , Serbien i Preševo- dalen , Nordmakedonien , Tyrkiet , Montenegro , Italien og Grækenland .
I Grækenland er arvanitterne ortodokse kristne albanere, der talte en Tossk- dialekt , men alle taler græsk. I Tyrkiet anslås antallet af indfødte albanere til at være omkring 5 millioner, men de fleste af dem taler nu tyrkisk. Disse er muslimske albanere fra Makedonien , Kosovo eller Grækenland, der blev tvangsflygtet til Tyrkiet efter Lausanne-traktaten og i overensstemmelse med dens bestemmelser. De findes hovedsageligt i Istanbul , Bursa , Izmir og ved kysterne af Det Ægæiske Hav.
Der er også en katolsk albanske samfund distribueres i fyrre landsbyer i Italien 's syd og Sicilien , de Arberèches , faldende fra albanske emigranter i XV th århundrede (efter invasionen af Balkan af osmannerne).
Det tales endelig af nogle få små grupper i Bulgarien , Rumænien , Ukraine samt af en stor diaspora i USA , Schweiz , Tyskland og Australien , Sverige .
Albansk er det officielle sprog i Albanien, Kosovo og Nordmakedonien. I Italien er albansk sprog og kultur beskyttet (sproglig minoritetsstatus).
Albansk blev forbudt under den osmanniske besættelse.
De ældste bevarede tekster stammer fra det 14. århundrede. Det er først en dåbsformel fra 1462. Det nuværende skriftsprog med tegn i det latinske alfabet blev udviklet på baggrund af den toskiske dialekt.
Transkriptionen følger brugen af det internationale fonetiske alfabet .
PÅ | B | VS | VS | D | Dh | E | Ë | F | G | Gj | H | jeg | J | K | L | Ll | M | IKKE | Nj | O | P | Q | R | Rr | S | Sh | T | Th | U | V | x | Xh | Y | Z | Zh |
på | b | vs. | vs. | d | dh | e | ë | f | g | gj | h | jeg | j | k | l | ll | m | ikke | nj | o | s | q | r | rr | s | sh | t | th | u | v | x | xh | y | z | zh |
[ a ] | [ b ] | [ t͡s ] | [ t͡ʃ ] | [ d ] | [ ð ] | [ ɛ ] | [ ə ] | [ f ] | [ ɡ ] | [ ɟ͡ʝ ] | [ h ] | [ i ] | [ j ] | [ k ] | [ l ] | [ ɫ ] | [ m ] | [ n ] | [ ɲ ] | [ ɔ ] | [ p ] | [ c͡ç ] | [ ɾ ] | [ r ] | [ s ] | [ ʃ ] | [ t ] | [ θ ] | [ u ] | [ v ] | [ d͡z ] | [ d͡ʒ ] | [ y ] | [ z ] | [ ʒ ] |
Dette alfabet er blevet brugt officielt siden standardiseringen i 1908 . Det bruger digrafi og to diakritikere , umlaut såvel som cedilla (man kan også tælle den circumflex accent, der bruges i guègue, ofte erstattet af en tilde i værker af lingvistik ). Digrafierne og de diakriterede bogstaver tæller som uafhængige grafemer og ikke som varianter (hvilket er tilfældet for ‹é›, ‹è›, ‹ê› og ‹ë› på fransk, varianter af ‹e› for den alfabetiske klassifikation ). Albansk blev tidligere bemærket af forskellige originale alfabeter, såsom Todhri-script , Elbasan , buthakukye og argyrokastron, græsk , kyrillisk eller et modificeret latinsk alfabet, der adskiller sig fra det, der anvendes i dag.
Det nuværende alfabet er næsten fonologisk: i absolutte tal læses alle bogstaverne og altid på samme måde med undtagelse af den forældede e . Realiseringerne af bogstaverne i standardudtalen er givet i tabellen ovenfor. Der er dialektvarianter.
Det albanske alfabet har 36 bogstaver: syv vokaler (A, E, Ë, I, O, U, Y) og ni og tyve konsonanter (B, C, Ç, D, Dh, F, G, Gj, H, J, K, L, Ll, M, N, Nj, O, P, Q, R, Rr, S, Sh, T, Th, U, V, X, Xh, Y, Z, Zh).
VokalerHvis guègue stadig har nasaliserede vokaler, bemærket af en omkreds over den tilsvarende vokal, har tosken mistet dem. Repræsentationen af det albanske vokalsystem er så ret simpelt.
Vokalen ë [ə] (som e af " I ") udelades ofte i udtalen, når den er i den endelige position og træg efter en enkelt konsonant: [ ə ] [- accent ]> Ø / C_ #.
KonsonantTranskriptionen af albanske fonemer i henhold til den standardisering, der blev indført i 1908, kan virke ret forvirrende. Faktisk er flere ortografiske traditioner i spil:
Den palatalization af konsonanter er angivet ved efterfølgende <-j> (<j> kun bemærke / j / ): <GJ> = / ɟ͡ʝ / (sammenlignelig med ungarsk <gy> i magyar ) og <nj> = [ ɲ ] ( Fransk ‹Gn› på gnon ). Når det er nødvendigt at repræsentere / g j / og / n j / , erstatter vi ‹j› med ‹i› for at undgå tvetydighed: / g j a / er derfor skrevet ‹gia›, ‹gja› bemærker allerede / ɟ͡ʝ a / .
Den døve palatale afrikanske konsonant / c͡ç / betegnes med ‹q›. Den spirantization kan angives med et <-h> efterfølgende, hvilket er tilfældet for <dh> [ ð ] (engelsk <th> i Derefter ) og <th> [ θ ] (engelsk <th> i tynd ), men ikke for ‹sh› [ ʃ ] (fransk ‹ch› i hund ), ‹xh› [ d͡ʒ ] (ca. fransk ‹dj› i Djibouti ) eller ‹zh› [ ʒ ] (fransk ‹j› i je ). I dette tilfælde angiver ‹-h› konsonantenes postalveolære karakter.
De fløjtende affikater er betegnet med ‹c›, / t͡s / (fransk ‹ts› i tsar ), for døve og ‹x›, / d͡z / (italiensk ‹z› i nul ) for lyden; hvæsende affikerer efter ‹ç›, [ t͡ʃ ] (som ‹tch› på tjekkisk ) og ‹xh› [ d͡ʒ ].
Andre bemærkelsesværdige tilfældeDer er to yderligere grafer at huske: ‹ll› [ ɫ ] ( mørk L på engelsk fuldt ud ) og ‹rr› [ r ] (r rullet til flere slag som i spansk perro ), som er modsat til ‹l› [ L ] og ‹r› [ ɾ ] (short beat r som på spansk i pero ).
Vi kan finde en indledende ng- sekvens , som ikke er en digraf. Spillet af kombinatorisk variation betyder, at en sådan sekvens sandsynligvis udtages [ ŋ g ] (som ng på engelsk finger ).
Oversættelse | Albansk | Standard udtale (phonemes) |
---|---|---|
jorden | toke | / tɔk / |
himmel | qiell | / det her / |
vand | ujë | / uj / |
ild | zjarr | / zjar / |
mand | burrë | / bur / |
Kvinder | grua | / gɾua / |
spise | Ha | / Ha / |
træ | pi | / ft / |
høj | jeg madh | / i mað / |
lille | jeg vogël | / i vɔgəl / |
nat | natë | / nat / |
dag | ditë | /sagde/ |