Brest | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Våbenskjold |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Administration | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Land | Frankrig | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Område | Bretagne | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Afdeling |
Finistère ( underpræfektur ) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Borough |
Brest ( hovedstad ) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Interkommunalitet |
Brest Métropole ( hovedkontor ) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
borgmester Mandat |
François Cuillandre ( PS ) 2020 -2026 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Postnummer | 29200 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Almindelig kode | 29019 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Demografi | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Pæn | Brest | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kommunal befolkning |
139.602 beb. (2018 ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Massefylde | 2.820 beboere / km 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Byområde befolkning |
202.060 beboere (2018 ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Geografi | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kontakt information | 48 ° 23 '27' nord, 4 ° 29 '08' vest | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Højde | Min. 0 m Maks. 103 m |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Areal | 49,51 km 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Type | By- og kystkommune | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Byenhed |
Brest ( centrum ) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Seværdighedsområde |
Brest (centrum) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Valg | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Departmental | Kantoner Brest-1 , Brest-2 , Brest-3 , Brest-4 og Brest-5 ( centraliseringskontor ) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Lovgivningsmæssig | 2 distrikter: 2 e og 3 e | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Beliggenhed | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Geolokalisering på kortet: Bretagne
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forbindelser | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Internet side | brest.fr | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Brest / b ʁ ɛ s t / er en fransk kommune , hovedstad i arrondissement i afdelingen for Finistère i region Bretagne . Det er en vigtig havn , den anden militære havn i Frankrig efter Toulon , der ligger i den vestlige ende af Bretagne .
Med 139 602 indbyggere (2018) , Brest er den 25 th mest befolkede by i Frankrig . Med en storby på 210.047 indbyggere (2018) repræsenterer den den første bymæssige placering i det vestlige Bretagne og den anden i Bretagne-regionen efter Rennes . Selvom Brest, også kaldet byen Ponant , er den mest folkerige by Finistère, er departementet Quimper .
I middelalderen smelter Brests historie med slottets historie . Derefter gjorde Richelieu det til en militærhavn . Brest voksede omkring sin arsenal , indtil den anden halvdel af det XX th århundrede. Brest blev stærkt præget af bombardementer under Anden Verdenskrig og så sit historiske centrum næsten helt fornyet under genopbygningen . I slutningen af XX th og begyndelsen af det XXI th århundrede afindustrialisering af byen ledsaget af udviklingen af den tertiære sektor . Brest er mærket City of Art and History .
Brest er i dag en større universitetsby med mere end 29.000 studerende. Dets universitet er tværfagligt og inkluderer især et medicinsk fakultet. Derudover har Brest og dets land flere grandes écoles: ingeniørskoler ( ESIAB , IMT Atlantique , ENSTA Bretagne , ENIB og ISEN ), Brest Business School , EURO-Institut d'Actuariat EURIA, Brest er også et vigtigt forskningscenter, fokuseret på havet og er især vært for hovedkontoret og det største af Ifremer- centre , CEDRE , SHOM samt European University Institute of the Sea og French Polar Institute . Den Technopôle Brest-Iroise letter gennemførelsen af disse videnskabelige og tekniske færdigheder i den økonomiske og industrielle område.
Brest har altid været meget præget af sin maritime fortid: Marine Academy blev grundlagt der i 1752 , hangarskibet Charles de Gaulle blev bygget der, og hvert fjerde år i juli er Brest vært for den store internationale fest for havet, både og sejlere . Brest er også vært for den Maistrance skole (grunduddannelse skole for befalingsmænd ), den skummet skole på Naval Instruktion Center og mange nautiske virksomheder inden for Breton Sailing dalen .
Brest ligger i den vestlige del af Bretagne i den nordlige del af Finistère , en afdeling, hvor den er en af underpræfekturerne ; men Brest er også en maritim præfektur i Atlanterhavet .
Brest ligger på den nordvestlige spids af den armorikanske halvø på kanten af Brest-bugten og er historisk en del af landet Leon . Byen Brest er excentrisk i det franske og europæiske rum. Brest er for eksempel en jernbaneterminal, en enkelt jernbanelinje der fører ( Line Paris-Montparnasse - Brest ), en vejterminal (to motorveje, hovedvej 12 og nationalvej 165 , der kommer fra Paris og Nantes-Quimper der. Komplet) og endda luft (fravær af internationale langdistanceforbindelser ). Brest er langt væk i rumtid fra Paris og fra Den Europæiske Unions økonomiske tyngdepunkt og drager nu fordel af en tjeneste med TGV- tog, men uden højhastighedslinje ud over Rennes .
Beliggende på en halvø, Léon , Brest har næsten intet bagland: mod syd åbner det direkte mod en stor havn , ud over hvilken Crozon- halvøen ser mod Douarnenez og længere mod Quimper , mens den mod vest og nord kun er havet omkring tyve kilometer væk og mod øst har Landerneau og Morlaix længe begrænset sin indflydelse. Mod syd spillede Elorn-flodmundingen den samme rolle i lang tid (desuden adskilt denne flodmunding Leon fra Cornouaille ), fordi det kun var en færge, der gjorde det muligt for dig at krydse før Albert-Louppe-broen blev bygget i 1930. det, eller du var nødt til at tage en omvej via Landerneau. Nu er denne bro blevet fordoblet af Iroise-broen, som har begrænsede trafikpropper mod syd.
Åbningen ad søvejen havde ikke den forventede succes: hvis Brest er havnen i Frankrigs hovedstad, der er tættest på det amerikanske kontinent, var forsøget på at skabe en transatlantisk havn for passagerer kun flygtigt under det andet imperium; Brest har endda ingen direkte færgeforbindelse med de britiske øer ( Roscoff opnåede den med Brittany Ferries ) eller med den iberiske halvø .
Topografi af Brest.
Brest og dets omgivelser.
Brest set fra havnen.
Gilde |
Bohars Milizac-Guipronvel Bourg-Blanc |
Gouesnou |
Plouzane | Guipavas | |
Roadstead of Brest | Roadstead of Brest | Plougastel-Daoulas |
Byen Brest, hovedsagelig dannet på Orthogneiss de Brest , dateret Cambrian (529 til 504 Ma ), udviklede sig på et plateau i en højde af omkring 100 meter, en paradoksal situation for en havn, der vendte hjørnet tilbage til havet ”, mens den vigtigste byakse (Place de Strasbourg - Rue Jean-Jaurès - Place de la Liberté - Rue de Siam - Rue de la Porte - Rue Anatole-France - Rue Victor-Eusen) parallelt med kysten. Områder tæt på havet blev urbaniseret sent, med undtagelse af Penfeld og dets omgivelser ( Brest-slottet , Recouvrance ). Tilstedeværelsen af høje klipper, der materialiserer en af de største fejl i Armorican Massif , som begrænser Léon- platået mod syd og dominerer Brest-bugten , forklarer dette paradoks, da hindringerne for kystnære urbaniseringer er knyttet til de militære begrænsninger i havnen af krig har understreget.
Topografien i Brest er også kendetegnet ved en hul lettelse knyttet til genoptagelsen af erosion efter peneplanering, der opstod i den sekundære æra , der dannede et synclinorium med Appalachian relief i NE-SW retning. Genopstandelsen af Armorican Massif i tertiær æra forårsagede ødelæggelsen af Armorican peneplain reduceret til tilstand af fliser af plateauer adskilt fra hinanden ved dybe kløfter (fra vest til øst, dalene i Maison-Blanche, Quatre-Pompes, Grande- Rivière, Penfeld og dens bifloder som slugten Moulin-à-Poudre, rue Pierre-Semard, Dour-Bras, Vieux Bourg de Saint-Marc, du Stang-Alar) er svær at krydse, undtagen når man bygger broer (Robert-Schumann bro over broerne Moulin-à-Poudre, Harteloire og Villeneuve over Penfeld, Forestou-broen, der spænder over rue Pierre-Semard). Smalheden og dybden af disse stejle dale forårsager undertiden oversvømmelser som dem, der regelmæssigt forekommer i Kérinou-distriktet.
Det er den dybe aber af Penfeld, rest af sengen af Alder, før den graver passagen af Goulet, der udgjorde en havn, det eneste sted, der er gunstigt for etableringen af en havn, før havneudvidelserne går tilbage til det andet imperium . Ved dens munding udgjorde en stenet udgravning et defensivt sted, der bærer Brest-slottet, og som er det oprindelige sted for "byen Ponant".
Ved legen af pladetektonik og isostatisk deformation stiger Brest ( nedsænkning ) med 0,7 mm / år +/- 0,25. Da dataene ikke kan "regionaliseres eller ekstrapoleres over tid" , gør dette det muligt at korrigere de direkte målinger foretaget af Brest- tidevandsmåleren, der fra 1889 til 1962 registrerede en "relativ stigning i havoverfladen" på 1,8 mm / år. Dette bringer den absolutte variation til 2,5 mm / år, hvis vi tager højde for stigningen af jordskorpen (0,7 mm / år) i dette område (afhængigt af nivelleringsmålinger).
Brest er beliggende i det strukturelle domæne i Leon- området, som udgør en stor metamorf antiform på 70 km med 30 km orienteret NE-SV. Denne antiform danner et stort serie af en stigende metamorphism fra de eksterne zoner (Elorn grøft, Morlaix bassin) hvor vi hovedsagelig observere schists og quartzites , indtil mod centrum (Lesvenen region) hvor vi kan se fund delvis anatectic gneisses med variabel oprindelse . Denne region betragtes som en "bunke akviferer fordrevet fra syd til nord under duktile forhold under den hercyniske orogeni" (den sene fase af Visean ). Antiformen "er strødd med eclogites og gennemboret med præ-orogen nedre og sene paleozoiske eller post-orogeniske (karbonholdige) indtrængen " . Efter den hercyniske metamorfisme udviklede sig en vigtig plutonisme : den nordlige streng af sene røde granitter ( badolitisk bælte af granitter, der blev individualiseret for første gang af geologen Charles Barrois i 1909), der dannede fra Flamanville til Ouessant en tilpasning af kadomisk retning , kontrolleret af de store WSW-ENE retningsulykker, dateret til 300 Ma , svarer til permisk magmatisme . Den hercyniske orogeni slutter med dannelsen af to større skorpeulykker , der skifter karbongranitter: Nord Armorican dextral strejke (Molène - Moncontour fault) og den uhyggelige forskydning af Porspoder-Guissény (CPG). Plutonismen i denne region strækker sig fra en pol gabbroic en pole leukogranitisk , de fleste kommer til at forbinde driften af store sakser : trinnet og den nordpansrede-Porspoder Guissény.
Regionens geologiske interesse ligger i outcrops- kvaliteten og deres lette adgang samt strukturens enkelhed, der giver let forståelse. Den Brest orthogneisses outcrop fra Pointe Saint-Mathieu i vest til Guiclan i øst (ca. 70 km lang, for en bredde varierende fra 5 til 0,5 km . Arten og oprindelsen af denne sammensatte dannelse (dominerende orthogneiss med formentlig talrige tidligere paragneiss forbundet med arkoses og glimmer schists ), er i centrum for kontroverser endnu ikke er afsluttet, hvilket fortjent det navnet ”Brest Gnejs kompleks.” Består af klare senge. quartzo - feldspat og mørke biotit senge , orthogneiss præsenterer en foliation af N70 ° orientering dyppe fra 30 ° til 40 °. Tilstedeværelsen af mørke enklaver af diorit i folieringsplanet for denne gnejs viser, at klippen stammer fra en gammel granodiorit (dateret 504 Ma ) omdannet af generel metamorfisme til en biotitortogneis.
En geologisk gåtur i Brest giver dig mulighed for at opdage brugen af proximale (foretrukne af omkostningsårsager) og distale sten, der vidner om mangfoldigheden af det litologiske rækkevidde af konstruktioner. Da det XVI th århundrede, bygningerne afspejler væld af lokale geologiske substrat, men også mangfoldigheden af forsynings eksogene sten, der bestemmer til dels den sociale status for ejerne. Orthogneiss, den gråblå skygge af sund klippe skifter til brunlig ved forvitring , er blottet for arkitektonisk kvalitet, så den bruges i murbrokker ( arsenalvæg, gårdmure, tårne i Brest-slottet ); den granit af Trégana (holde af slottet Brest , kapel af Sainte-Anne-du-Portzic, et par huse i rue Vauban, rue de Keranquéré, rue de Saint-Malo, etc.); den lyserøde porfyroidgranit af Aber-Ildut (tabletter fra Arsenal-kajerne, kajer i den kommercielle havn, haller og Saint-Martin kirke , sammenkædning af Saint-Sauveur kirken , vold i forbindelse med gnejs, kantsten eller fortovsplader, trin, pullerter ); den microgranite Île Longue begrænset til fremstillingen af belægningen på gader, gårde og kajerne; den kersantite mørke ( Church of St. Louis , tabletter dokker og tørdokke i arsenalet og den kommercielle havn, palæer bygget af Joseph Philippe i Boulevard Gambetta Street Traverse); Logonna- stenen ( okkerblond mikrogranit i Saint-Louis kirken , Crosnier-huset); kvartsitstenene fra Place Wilson; Rødlig granit fra Ploumanac'h og blå granit fra Lanhélin ( begravelseskunst ). Den genopbygning af Brest favoriserer Huelgoat granit , klart porphyroid , kendetegnet ved overflod af en mørkegrå til grøn mineral, med et rektangulært, en til to centimeter, kaldet cordierit . Det bruges især til Banque de France, Palais de Justice eller flere bygninger omkring Place de la Liberté. Da dens forsyning er utilstrækkelig, bruges den stærkt den gråblå granit af Dinan-massivet ( krigsmindesmærke , bopæl for den maritime præfekt, gendarmeri) og porfyroidgranit af Quintin, grå eller blågrå (post med buskhamret asfalter ) .
I natten til 19. marts 2019 på 20. marts 2019, et jordskælv med styrke 3,7 på Richter-skalaen blev mærket omkring tyve kilometer fra byen Brest. Dette femtende jordskælv ( Bretagne er blevet påvirket mere end 700 gange af jordskælv med større styrke end 2 siden begyndelsen af 2000'erne) kan forklares med Bretagnes geologiske fortid.
Typisk Brest-væg, der forbinder Aber-Ildut-granit, orthogneiss og kersantite.
Art Nouveau- stil , Crosnier-huset er typisk polylitisk .
Et andet eksempel på polylithisme , hjemsted for den Fountain ( XVIII th århundrede).
Småsten på Place Wilson i Brest.
På grund af sin placering på kysten af Atlanterhavet er Klimaet i Brest tempereret oceanisk . Byen er underlagt maritime påvirkninger året rundt. De maksimale og minimale temperatur optegnelser i Brest ( Guipavas lufthavn ) mellem 1945 og 2001 er henholdsvis 35,2 ° C på12. juli 1949og −14 ° C tændt28. januar 1947. Der er gennemsnitligt 159 regnvejrsdage om året. Takket være havets nærhed oplever Brest sjældent ekstreme temperaturer, dage med temperaturer over 30 ° C er sjældne og svære frost også med kun 1 dag om året. Ligeledes for snefald med kun 7 dage om året.
Måned | Jan. | Feb. | marts | April | kan | juni | Jul. | august | Sep. | Okt. | Nov. | Dec. | år |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Gennemsnitlig minimumstemperatur ( ° C ) | 4.4 | 4.1 | 5.4 | 6.1 | 8.9 | 11.2 | 13.2 | 13.2 | 11.6 | 9.6 | 6.7 | 4.8 | 8.3 |
Gennemsnitstemperatur (° C) | 6.9 | 6.8 | 8.4 | 9.6 | 12.6 | 15 | 16.9 | 17 | 15.4 | 12.7 | 9.5 | 7.3 | 11.5 |
Gennemsnitlig maksimumtemperatur (° C) | 9.3 | 9.5 | 11.5 | 13.2 | 16.2 | 18.7 | 20.7 | 20.8 | 19.1 | 15.7 | 12.2 | 9.9 | 14.8 |
Registrering af kold (° C) dato for registrering |
−14 28.1947 |
-13,4 21,1948 |
-4,9 07.1971 |
−2.3 1978 11 |
−0,8 01.2021 |
3.8 02.1962 |
6 07.2020 |
5.8 31.2020 |
3.3 18.2017 |
−1.5 2003/28 |
−6,6 19807 |
-10,1 28,1970 |
−14 1947 |
Optag varmedagen (° C) for optagelsen |
16.8 24.2016 |
20.7 27.2019 |
23.9 19.2005 |
28.2 15.2015 |
29.5 26.2017 |
34.3 27.2019 |
35,2 12,1949 |
35.1 09.2003 |
32.6 01.1961 |
28.1 02.2011 |
20.7 01.2015 |
18.3 02.1985 |
35.2 1949 |
Solskin ( h ) | 61.4 | 77.4 | 118,7 | 156.3 | 179,8 | 190,6 | 169.4 | 172,9 | 160,2 | 107,7 | 70,7 | 64,8 | 1529.8 |
Nedbør ( mm ) | 143,8 | 111.7 | 95,8 | 92.1 | 79 | 59,8 | 66,8 | 66,8 | 83.3 | 129 | 134.1 | 147,8 | 1 210 |
heraf antal dage med nedbør ≥ 1 mm | 17.7 | 14 | 14.5 | 13 | 11.3 | 8.6 | 10.4 | 9.6 | 10.1 | 15.7 | 16.9 | 17.2 | 159 |
heraf antal dage med nedbør ≥ 5 mm | 9.5 | 7.9 | 6.8 | 6.3 | 5.5 | 3.9 | 3.9 | 4 | 5.4 | 8 | 9.2 | 9.4 | 79,8 |
heraf antal dage med nedbør ≥ 10 mm | 5.1 | 4 | 2.9 | 3.1 | 2.5 | 1.9 | 1.8 | 2 | 2.4 | 4.3 | 4.6 | 5.2 | 39,8 |
Antal dage med sne | 1.7 | 2.8 | 0,7 | 0,3 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0,5 | 1.3 | 7.3 |
Antal dage med hagl | 1.3 | 1.2 | 1.1 | 0,9 | 0,3 | 0,1 | 0 | 0 | 0 | 0,1 | 0,7 | 1.1 | 6.9 |
Antal tordenvejrsdage | 1.2 | 0,6 | 0,8 | 1 | 1.4 | 1 | 1.3 | 1.1 | 0,6 | 1 | 1 | 0,8 | 11.7 |
Antal dage med tåge | 4.1 | 4.5 | 5.2 | 5.3 | 6 | 8.2 | 8.6 | 10.3 | 8.3 | 6.6 | 3.9 | 4.7 | 75,7 |
Det 24. oktober 2011, en særlig vigtig regnvejrspisode påvirker byen. Over en 24-timers periode blev der registreret en akkumuleret 105 mm regn, nedbørsrekorden siden 1945. Den forrige 24-timers rekord var 72 mm den7. juli 2004. Vi er nødt til at gå tilbage til 1883 for at finde sådan nedbør i Brest.
Den bil er fortsat midlerne til individuel transport begunstiget af befolkningen i Brest, at cyklen bliver lidt brugt, dels på grund af den lettelse af byen og dels på grund af utilstrækkelige tilpassede installationer . Fremkomsten af mange elektriske cykler synes imidlertid at indikere en ændring i trenden. Arbejdet med installationen af sporvognen gjorde det muligt at skabe cykelfaciliteter.
To motorveje- type motorveje forbinder Brest til Rennes ( RN 12 ) og Nantes ( RN 165 ). En tredje nationalvej , RN 265 , forbinder dem mod øst. En del af denne vej er en del af ringvejen, som delvis omgår byen .
Det tog og bus station betjenes dagligt af flere TGV forbinder det især til Paris-Montparnasse station . De hurtigste tog forbinder Paris til Brest på omkring 3 timer og 35 minutter sammenlignet med 4 timer og 20 minutter før højhastighedslinjen Paris-Rennes blev oprettet ijuli 2017. Bretagne à Grande Vitesse-projektet sigter mod at reducere denne rejsetid til 3 timer og 10 minutter inden 2020.
Brest og dets bymæssige har et komplet offentlig transportnetværk, kaldet Bibus, med næsten 30 buslinjer , en sporvognslinje (ibrugtagning på23. juni 2012) samt en bybane svævebane , indviet den19. november 2016og som er en første i Frankrig. Sporvognen krydser byen fra øst til vest og forbinder Porte de Plouzané med portene til Gouesnou og Guipavas og betjener de symbolske distrikter Recouvrance, Siam og Jean-Jaurès. En anden dedikeret offentlig transportlinje er planlagt mellem Cavale Blanche hospitalet og havnen for at betjene Brest station , University of Western Brittany og Bellevue-distriktet.
Den lufthavn Brest Bretagne , beliggende i kommunen Guipavas er den første lufthavn Breton for passagertrafikken (45% af trafikken i området). Den terminal , formet som en manta ray , har været i drift siden12. december 2007 og øger lufthavnens kapacitet til 1,8 millioner passagerer om året.
Den havnen i Brest , den første franske center for civile flåde reparation, primært fordelt på transport af fødevareindustrien bulk, forskellige varer, kulbrinter og beholdere , der også anvendes til transport af passagerer, til Crozon halvøen. Og øerne det Iroise Hav .
Brest er en bykommune, fordi den er en del af de tætte eller mellemliggende tæthedskommuner i betydningen af INSEEs kommunale tæthedsnet . Det hører til den urbane enhed af Brest , en intra-afdelingerne agglomerering omfattende 7 kommuner og 201,741 indbyggere i 2017, som den udgør en centrum .
Derudover er byen en del af attraktionsområdet Brest , hvoraf det er byens centrum. Dette område, der omfatter 68 kommuner, er kategoriseret i områder med 200.000 til mindre end 700.000 indbyggere.
Byen, der grænser op til Iroisehavet , er også en kystby i henhold til loven i3. januar 1986, kendt som kystloven . Fra da af gælder specifikke byplanlægningsbestemmelser for at bevare naturlige rum, lokaliteter, landskaber og den økologiske balance ved kysten , såsom princippet om ubebyggelighed uden for byområder, på kyststrimlen på 100 meter eller mere, hvis lokal byplan giver mulighed for det.
Kommunens zoneinddeling, som afspejlet i databasen Europæisk besættelse biofysisk jord Corine Land Cover (CLC), er præget af betydningen af kunstige områder (74,9% i 2018), en stigning sammenlignet med 1990 (67,2%). Den detaljerede opdeling i 2018 er som følger: urbaniserede områder (51,8%), heterogene landbrugsområder (18,3%), industrielle eller kommercielle områder og kommunikationsnetværk (17,9%), kunstige grønne områder, ikke-landbrug (4,3%), agerjord (2,9%), skove (1,8%), miner, lossepladser og byggepladser (0,9%), enge (0,9%), miljøer med buskvegetation og / eller urteagtige (0,8%), maritime farvande (0,3%).
Den IGN også giver et online-værktøj til at sammenligne udviklingen over tid af arealanvendelsen i kommunen (eller i områder i forskellig målestok). Adskillige epoker er tilgængelige som luftfotos kort eller fotos: den Cassini kortet ( XVIII th århundrede), den kort over personale (1820-1866), og den nuværende periode (1950 til stede).
BymorfologiHvis Brest er kendt for sin Recouvrance-bro , sit militære arsenal og dens rue de Siam , er det også kendt for sin afviste byplanlægning . Først rost som den mest moderne by i Bretagne i årene 1950-1960, med tilnavnet "Brest la Blanche" på grund af den massive brug af hvide belægninger, som var de eneste billige effektive vandafvisende stoffer, og med henvisning til dens Det politiserede kaldenavn " Brest la Rouge ", byenes image var ikke længe ved at plette i 1970'erne. De sidste par år har man set den ru farve af facaderne, hvoraf mange blev grå med tiden.
Brest har altid været bygget omkring sit arsenal langs mundingen af Penfeld- floden : den venstre bred, fransktalende og borgerlige, har udviklet sig omkring slottet, mens den højre bred, kendt for sit distrikt Recouvrance , blev dannet omkring et middelalderligt tårn populær, bretonsk-have forblev indtil begyndelsen af XX th århundrede. Som sådan er slottet og Tanguy-tårnet de to ældste monumenter. Bygningerne i centrum, på venstre bred, er næsten fuldstændigt fornyet i deres historiske del efter krigen. På den anden side undslap adskillige gader ødelæggelsen af krigen og genopbygningen på højre bred, og i dag udgør vandreture, der minder om byen før krigen.
Old BrestEn gallo-romersk bymiljø eksisterede og var godt forbundet med hensyn til veje, denne var placeret på den nuværende gamle Brest . Sept-Saints- distriktet , bygget omkring Sept-Saints- ens kirke, var den historiske kerne i centrum af Brest, selve Brest (venstre bred), ved bredden af Penfeld, før den klatrede op til det højere plateau. . Hele den gamle Brest var omgivet af vold, bygget af Vauban , og blev organiseret på venstre bred omkring to hovedgader, der startede fra Porte de Landerneau : Grand-rue (omdøbt rue Louis-Pasteur i 1907), hovedarterien i by, der gik ned til arsenalet og Siam-gaden. På den højre bred, der ellers kaldes Recouvrance , var hovedgaden rue de la Porte, der førte til Porte du Conquet . Brest blev gradvist fordrevet fra sin historiske hjerte, hvad Penfeld af de soldater, der helt bevilgede i slutningen af det XIX th århundrede, som vil betyde, blandt andet ødelæggelse af kvarterer, der grænser op Penfeld lignende af de syv hellige .
De officielle og militære bygninger var præget af en streng, ædru og klassisk arkitektur . Den Cours Dajot , fra sin opførelse i slutningen af XVIII th århundrede blev derefter beboet af borgerskabet og de søofficerer og var den privilegerede gå i Brest, mens den højre side var langt mere populære og frataget. Bemærk, at Brest før krigen var kendt som en af de mest usunde byer i Frankrig.
Den rekonstruktion var rigtige rester, at krigen havde sparet på venstre bred: den fængslet ( 1750 ), og det reb, der havde lidt lidt skade, blev jævnet at gøre plads til boulevard Jean Moulin i slutningen af 1940'erne; teatrets facade ( 1766 ) vil ikke lide den samme skæbne før i 1970 . Fra denne periode er der dog fortsat opførelse af eksistens i arsenalet, Saint-Sauveur kirken , en del af det urbane stof i Recouvrance, samt nogle ruiner her og der i det rekonstruerede centrum, som porten til den tidligere Brest-seminarium eller peristilen i Fautras-kasernen.
Teatret Place du Champ-de-Bataille, hvis facade blev ødelagt i 1970 (arkitekt: Gabriel Pierre Martin Dumont ).
Luftfoto af Brest i 1943 omgivet af vold; ovenfor, arbejderklassen og det populære distrikt Recouvrance og derunder, selve Brest , det borgerlige centrum.
Havnen og arsenal i Penfeld set fra Grand Pont : fra venstre til højre, på Recouvrance side , kasernen i 2 nd flåde besætning depot (kendt som cayennepeber ), de workshops om Capucins plateau ; på selve Brest- siden i baggrunden rebfabrikken og straffekolonien med udsigt over den og til højre det generelle flertal.
Triumf Amphitrite af Antoine Coysevox , givet til byen Brest i 1801.
Neptun af Antoine Coysevox på Cours Dajot (overført til Louvre-museet ved befrielsen ).
La Marne af Antoine Coysevox på Cours Dajot (overført til Louvre-museet ved befrielsen ).
Udsigt over den gamle Saint-Louis kirke , haller med samme navn, stedet Étienne-Dolet og rue Keravel.
Les Glacis, Porte Landerneau , set fra Place de la Liberté ; bag væggene, Place des Portes åbner mod rue de Siam og Grand-rue (omdøbt rue Louis-Pasteur i 1907).
Udsigt over Recouvrance og dens befæstninger fra Porte du Conquet .
Udsigt over militærhavnen ved bredden af Penfeld og Recouvrance- distriktet i 2004.
Gate af den gamle seminarium i Brest ( XVIII th århundrede) bliver mekanik skole og kaserne Guépin.
Peristyle fra Fautras-kasernen i dag flyttede til kanten af Boulevard Jean-Moulin under genopbygningen.
Under det andet imperium begyndte Brest at ændre ansigt med ankomsten af industriel arkitektur illustreret af værkstederne på Capuchin-platået såvel som andre bygninger i arsenalet og naturligvis National Bridge (nu ikke længere og erstattet af den nuværende Recouvrance-bro siden Rekonstruktion), som gjorde det muligt at forbinde Brest selv og Recouvrance . Den XIX th århundrede oplevede også byen vokse ud over sine vægge, især med indlemmelse , fremtidige kvarterer Saint-Martin og Saint-Michel, som lidt blev ramt af Anden Verdenskrig .
Byen var forbundet til jernbanenettet fra 1865 med oprettelsen af Brest-stationen . Den vedtager en første netværkssporvogn i 1898, som kører indtil 1944, efter at den også er betjent af korte linjer i målerspor, der forbinder den med Saint-Pol-de-Léon , departementets jernbaner i Finistère , fra 1893.
Den Art Deco indtager en vigtig plads i den arkitektoniske stil begunstiget i mellemkrigstiden , med sine bygninger karnapper ; den amerikanske tilstedeværelse skubbede Brest til at modernisere og en byggede der især Palais du Commerce kendt som Esders-huset (Art Deco-bygning fra 1926, arkitekt: Aimé Freyssinet ), hospitalet Augustin-Morvan (arkitekter: Raymond Lopez , Raymond Gravereaux), det kontinentale hotel og en ny station (arkitekt: Urbain Cassan ). Der er også boligområder, der blander art deco-stil og billig regionalisme, der formodes at imødekomme arbejdstagernes og medarbejdernes behov.
Byens forstæder har kun lidt lidt skade, konstruktionerne af disse epoker er stadig tydeligt synlige i dag i byens struktur i Brest, i modsætning til den gamle by desværre forsvandt; nogle af disse bygninger giver lokalt anledning til renovering .
Den Nationale Bridge erstattet af den nuværende Recouvrance broen siden genopbygning.
Les Halles Saint-Martin .
Det tidligere Palais du Commerce: bygning karakteristisk for Brest Art Deco.
Den nye Brest-station , bygget mellem 1936 og 1937 i art deco-stil (basrelief af klokketårnet af Lucien Brasseur ).
Det amerikanske monument på Cours Dajot (genopbygget identisk efter krigen).
Det hospital Augustin-Morvan af stil "liner" .
Centrum af Brest, hårdt beskadiget af bomberne under Anden Verdenskrig , blev fuldstændig genopbygget under ledelse af chefbyplanlæggeren Jean-Baptiste Mathon , assisteret af Maurice Piquemal .
Monumental perspektiv på Place de la Liberté , der åbner ud mod rue de Siam med havnen i baggrunden og til højre klokketårnet i Saint-Louis kirken, der stikker ud fra det rekonstruerede centrum.
Det tidligere Comœdia- teater , Place Wilson, en bemærkelsesværdig bygning i det rekonstruerede centrum.
Udsigt over Brest rådhus og krigsmindesmærket, der lukker den nye rue de Siam (foto fra 2005).
Vauban Hotel.
I 1980'erne forsøgte de forskellige Brest-kommunale hold at pynte byen ved at påkalde førende samtidskunstnere : springvandene ved Marta Pan (1988) i centrum af rue de Siam er symbolsk for dette ønske. Disse sorte granitfonteiner fra Sydafrika - hvis omkostninger og resultat havde ramt overskrifterne på det tidspunkt, Marta Pan kaldte dem Søer ; de skulle være optakt til et forsøg - i sidste ende afbrudt - at omdanne hele Rue de Siam til en slags vandløb: det måtte tage sin "kilde" på Place de la Liberté , fortsætte i den eksisterende del og ende i et delta i den nederste del af gaden. Et skift af kommunalt flertal blev bedre med dette projekt. Det skal bemærkes, at arkitekten Bernard Huet delvist tog idéen om vandløbet såvel som for brønden op, da han renoverede ensemblet Place de la Liberté og Square Mathon i 1999.
Med hensyn til nybyggeri kan vi nævne den meget åbne bygning af boghandlen Dialogues , Quartz- forestillingshallen i det, der skulle være den "grønne zone" i Mathon-planen (redesignet af Pierre Henri Argouarch i 2008) og Brevfakultetet og Samfundsvidenskab. For nylig er værelset med moderne musik Carina (arkitekt Jaques Ripault ) mindet om den internationale stil i den kommercielle havn og den multipleksede biograf Liberty, der kan genkendes ved sin rustbelægningsdel af den uophørlige arkitektoniske fornyelse af byen.
Centrum af Brest har gennemgået sin mest dybtgående omskiftning siden genopbygningen af byen og renoveringen af Place de la Liberté med ankomsten af sporvognen taget i brug iJuni 2012 : rue de Siam er blevet fodgængere, hvilket også gavner de tilstødende gader; den nederste del af rue de Siam har set sit aspekt fuldstændigt forvandlet med ombygningen af Place des Français-Libres. Det Jean-Jaurès gik én vej, hvilket reducerer trafikken. Den Recouvrance Broen har modtaget en ny dæk med flere afrundede former; endelig er shoppinggaden i Recouvrance , rue de la Porte, blevet fuldstændig renoveret.
Den Brest Arena , en performance hal med en fleksibel kapacitet på 2.000 til 5.000 pladser, og indviet den13. september 2014, sigter mod at være vært for store sportskonkurrencer, holdtræning og koncerter på nationalt og internationalt plan.
Den Capucins distriktet blev oprettet den 15 hektar på et plateau genstand for retrocession af den franske flåde . Det er vært for værkstederne på Capucins-platået , fuldstændig renoveret til lejligheden. Disse er vært for kommercielle og kulturelle aktiviteter ( François-Mitterrand - Les Capucins mediebibliotek og i sidste ende en biograf). En bybane svævebane , den første af sin type i Frankrig, forbinder byens centrum med denne nye facilitet. Det nærliggende distrikt betjenes af sporvognen .
Andre projekter:
De søer af Marta Pan i midten af Siam Street .
Rue de la Porte à Recouvrance i dag.
Bunden af Rue de Siam , Place des Français-Libres og Brest-sporvognen .
Det samlede antal boliger i kommunen er 82.667. Af disse boliger er 89,8% hovedboliger, 3,2% er sekundære boliger og 7,0% er ledige boliger. 24,6% af disse boliger er enfamiliehuse, 74,9% er lejligheder og til sidst kun 0,6% boliger af en anden type. Antallet af indbyggere, der ejer deres hjem, er 43,4%. Dette er lavere end det nationale gennemsnit på næsten 57,6%. Antallet af lejere er 55,1% af alle boliger, hvilket er højere end det nationale gennemsnit på 40,1%. 1,5% af indbyggerne i kommunen er mennesker gratis, mens 2,3% for hele Frankrig. Stadig på alle boliger i kommunen er 8,5% studier, 18,4% er to-værelses boliger, 25,0% har tre, 22,2% har fire, og 25,8% har fem eller flere stykker.
Grønne områder
Gamle certifikater.
|
I det XI th århundrede, blev det kaldt på latin Bresta super Caprellam , det vil sige på fransk Brest-on-Chevrette ; den Chevrette udpegelse af Penfeld . Flere hypoteser hersker om oprindelsen af navnet. For nogle Ville navnet på fransk komme fra det bretonske navn, som ville være en forkortet form for Beg ar Rest (spidsen af slottet). For Hervé Abalain , i hans navn, som ikke kan oversættes direkte til fransk, ville vi finde elementet / bre /, hyppigt i bretonsk toponymi i formene / klid /, / bre /, / brec'h /, / bren /, / bri /, hvilket betyder "brystvorte, bakke, montering". Det finder også sine rødder i gallisk i ordet brista, der betyder kamp på fransk, og siger brezel på bretonsk, hvilket betyder krig .
En Folkeetymologi ville udlede Brest navnet på en konge eller Bristok Bristocus den V th nævnt tallet i livet i St. rioc.
På fransk siger Brest [ b ʁ ɛ s t ] og Brittany [ b r e s t ] .
Blazon :
Parti d'azur med tre fleur-de-lis af guld og almindelig hermelin eller Parti de France et de Bretagne
Kommentarer: Dette betyder, at skjoldet er opdelt i to i retning af højden, og som vises på venstre halvdel af Frankrigs arme (tre forgyldte fleur-de-lis på en blå baggrund) og på højre halvdel af armene til Frankrig Bretagne (hermelinie: en frøplante af sorte pletter på en hvid baggrund). Det er i et register over drøftelser fra kommunalbestyrelsen, der den 15. juli 1683 vises som den første omtale af dette Brest-våbenskjold. De er identiske med dem i byen Bourg-la-Reine . |
Den første havn i hertugdømmet , byen Brest, har i de tidspunkter, det ikke længere var engelsk, flere pauser af sidstnævnte flådeskilt, Croazuff , inden det i kølvandet på Unionen Bretagne og Frankrig vedtages det nuværende flag:
Flag Brest XV th århundrede.
Flag Brest XVI th århundrede.
Flag Brest XVIII th århundrede.
Brests heraldiske flag: det mest brugte Brest-flag i dag.
Fra forhistorien til 1900, se den detaljerede artikel Histoire de Brest .
Tilstedeværelsen af Royal forklarer, at Brest meget tidligt var en ø Francophonie i en bretonsk verden, som det f.eks. Fremgår af en undersøgelse fra 1902: Brest var dengang en af de eneste tre kommuner i Finistère med sine naboer Saint-Pierre -Quilbignon og Le Relecq-Kerhuon, hvor undervisning i katekisme udelukkende gives på fransk, mens i 169 kommuner i afdelingen gives den på bretonsk og på fransk, mens i 123 andre kommuner gives katekisme på bretonsk, mens eleverne kan fransk, og at i kun en kommune ( Guengat ) lærerne erklærer, at eleverne ikke er i stand til at forstå fransk.
Første verdenskrigBrest blev derefter garnisonsby (den 19 th Infanteriregiment , den 2 e koloniale infanteriregiment , den 32 th koloniale infanteriregiment og 52 th koloniale infanteriregiment baseret der).
I 1914 kæmpede tropper bestående af bretonske soldater på belgisk jord og især i byen Maissin i provinsen Luxembourg, og siden da har to kommunale veje fejret denne forbindelse. De kaldes rue de Brest og rue du 19 e Régiment d'Infanterie de Brest. På kirkegården tysk-franske Maissin står over for en bretonsk Golgata XVI th århundrede overført fra den Tréhou .
”Brest så de russiske, portugisiske og amerikanske tropper lande på sine kajer igen. Fra maj til oktober 1918 landede hundredtusinder af amerikanske soldater i Brest. Den største damper i verden, Leviathan , betjente kun Brest, og den bar 10.000 mand på hver tur. Der blev oprettet lejre overalt i Brest for at huse alle disse soldater, mens de ventede på deres overførsel til fronten. Pontanézen- lejren alene indeholdt 110.000 mand: det var en rigtig by ved siden af byen. [...] Fra indgangen til krigen i De Forenede Stater indtil våbenstilstanden modtog havnen i Brest 105 troppetransporter og 784.110 mand. [...] Antallet af arbejdere i arsenalet var stadig tæt på 6.000. "
Mellem to krigeHavnens aktivitet var også stor i 1919-1920 på tidspunktet for omstigning af de amerikanske tropper. Salget af amerikanske aktier i slutningen af 1919 og i løbet af 1920 tiltrak en mængde spekulanter til Brest på udkig efter stormfalden af billige indkøb. Brest blev på dette tidspunkt en arbejder- og fagforening: der var mange demonstrationer og strejker, og der opstod rigtige uroligheder som den fra7. august 1935, udløst af beslutningen fra regeringen i Pierre Laval om at nedsætte lønningerne for statsarbejdere (fra 3% til 10% af det månedlige beløb). Undertrykkelsen efterlod to arbejdere døde, hundrede sårede og snesevis af arrestationer.
Anden VerdenskrigUnder Anden Verdenskrig trådte tyske tropper ind i Brest den19. juni 1940. Efter meddelelsen om tyskernes ankomst evakuerede den franske flåde og handelsflåder hurtigt havnen, ødelagde installationer og satte broer og adskillige bygninger ude af drift, herunder fire ubåde under reparation. Tyskerne byggede derefter en ubådsbase ved Laninon. Det var i Brest, at en gruppe af unge trotskistiske militante gjorde et af de sjældne forsøg på at rekruttere og organisere tyske anti-nazistiske soldater. De første allierede bombardementer på byen begyndte i 1941 og varede indtil besættelsen af byen den18. september 1944af amerikanske tropper, efter en fyrre-tre dages belejring, slaget ved Brest . Sikkerhedsskaden er så enorm.
Barbara , et digt af Jacques Prévert minder om den dramatiske ødelæggelse af Brest i disse få linjer:
"
(...)
Oh Barbara
det regner konstant i Brest
som det spredes før
Men det er ikke det samme, og alt er beskadiget
Det er en forfærdelig og ked regn af sorg
Det er ikke engang stormen
Jern af stål af blod
Ganske enkelt skyer
Hvilke briste ligesom hunde
Hunde der forsvinder
langs vandet i Brest
og vil rådne væk
langt langt væk fra Brest,
hvoraf intet er tilbage.
"
Mellem 1940 og 1944 var Brest målet for 165 bomber og 480 alarmer, hvilket efterlod 965 døde og 740 alvorligt såret. Cirka tres Brestois blev skudt af tyskerne og 146 blev deporteret. Den Sadi-Carnot husly , gravet i centrum af Brest i 1941-1942, tjente som et tilflugtssted for de 2.000 Brest beboere, der har henligget i byen, såvel som for de tyske besættelsestropper. Den utilsigtede eksplosion, der opstod natten til 8 til9. september 1944forårsagede døden af 371 franske (inklusive Victor Eusen , præsident for den særlige delegation, der var ansvarlig for administrationen af Brest mellem 1942 og 1944) og 500 til 600 tyske soldater.
Mange Brest-beboere deltog i modstandsaktioner; blandt dem Élie-gruppen, hvoraf 11 medlemmer fra Brest blev dømt til døden den22. november 1941og skød mod Mont Valérien den10. december 1941. Nitten Brest-beboere blev skudt på17. september 1943 ved Mont Valérien, efter at være dømt til døden den 28. august 1943"For handlinger af sabotage og terrorisme mod de tyske besættelsestropper". Mange andre fortjener at blive nævnt, såsom Mathieu Donnart eller Charles Jourde. Mange modstandsfolk blev skudt i Brest, for eksempel blev de 18 modstandsfolk fra Saint-Pol-de-Léon, medlemmer af Centurie-netværket , skudt på6. juli 1944 og hvis rester først blev fundet i 1962 på Bouguen-platået, hvor Yves Hily, Gaston Viaron og Julien Kervella skød på Fort du Bouguen den 10. juni 1944, Marcel Cousquer, Alfred Jameau, Jean-Pierre Gourlaouen, alle tre FTPF , skudt af tyskerne på18. august 1944 Coat-ar-Guéven gade.
Ved afslutningen af den anden verdenskrig , er Brest belejret af 2 th , 8 th og 29 th infanteridivisioner USA, medlemmer af 8 th Army Corps under kommando af General Troy Middleton i III th amerikanske hær; byen frigøres den18. september 1944 efter 45 dages belejring af 7. august 1944 på 18. september 1944. Under belejringen modtog byen 30.000 bomber og 100.000 skaller; omkring 10.000 allierede og tyske soldater døde der. Af de 16.500 bygninger, der eksisterede før krigen, stod kun 200 stadig, kun fire af dem i byens centrum. Det ugentlige Le Courrier du Finistère offentliggjorde vidnesbyrd fra Brest-beboerne, der havde lidt disse bombninger.
I slutningen af anden verdenskrig blev byen Brest tildelt Legion of Honor , Croix de Guerre 1939-1945 og medaljen af den franske modstand .
Dannelsen af Grand Brest og genopbygningenBrest blev udvidet for første gang i 1681 (annektering af Recouvrance til skade for sognet Saint-Pierre-Quilbignon) og igen i 1861 på bekostning af kommunen Lambézellec (annektering af distriktet senere kaldet annekteringen fra l nuværende Place de la Liberté à l'OECD, herunder blandt andet distriktet Saint-Martin ). Det lokale udtryk Brest selv , brugt af de tidligere Brest-beboere, betegner Brest inden for sine traditionelle grænser før disse annekteringer i modsætning til de distrikter, der bestemt nu er Brest siden disse annekteringer, men som tidligere var en del af de førnævnte kommuner.
Men det var i 1944 (dekret af3. oktober 1944taget af Victor Le Gorgeu , daværende regionalkommissær for republikken ), at Brest kommune voksede betydeligt, da dens genopbygning begyndte, ved at absorbere tre nabokommuner: Lambézellec , Saint-Marc og Saint-Pierre-Quilbignon .
Indbyggerne, mange flygtninge i andre regioner ( især Sarthe ), vendte derefter tilbage for at genopbygge på murbrokkerne i gamle Brest, en ny by ( 1946 - 1961 ) efter Jean-Baptiste Mathons planer .
Brest blev derefter en by med moderne bydesign, der modsatte sig Brest før krigen, hvor usunde kvarterer eksisterede.
Eksplosion af Ocean LibertyDet 28. juli 1947eksplosionen af Ocean Liberty , et Liberty-skib fyldt med 3.000 tons ammonitrater (en meget eksplosiv gødning), strandet ved bredden af Saint-Marc , forårsager 26 dødsfald, hundrede alvorlige kvæstelser og betydelig skade i hele byen, eksplosionen effekt var meget vigtig. ”Hyttehotellet i udkanten af avenuen Amiral-Réveillère blev fuldstændig nedbrændt […]. Ponchelet hospitalet var fuldstændig ødelagt […]. Loftet på Eden-biografen er kollapset. […]. Gaderne er strødt med knust glas, ”skriver avisen Ouest-France .
Den anden halvdel af XX th århundredeI Marts 1950, begynder arbejdernes strejker fra havnearbejdere og genopbygningsarbejdere for en lønstigning. Efter en ophidset demonstration16. april 1950der samlede 1.000 til 2.000 arbejdere, blev embedsmænd fra det kommunistiske parti og CGT arresteret. Den næste dag fordømmer 2.500 strejkende disse anholdelser og voldsomt konfronterer politiet. Undertrykkelsen efterlod ni og fyrre sårede og en død, Édouard Mazé , en 26-årig arbejder dræbt af CRS med en kugle i hovedet. Forbundene iværksatte derefter en generalstrejke i sorg. Hans begravelse samlede næsten 20.000 mennesker, mens Nationalforsamlingen besluttede kun officielt at bebrejde volden fra de strejkende.
Lang orienteret mod rustningsindustrien trak Brest sin velstand efter krigen der. Men nedgangen i denne industri kræver, for enden af den XX th århundrede, konvertering af økonomiske aktiviteter i retning af, forskning og nye teknologier.
Byen er hovedstaden i distriktet Brest i departementet Finistère . Til valget af stedfortrædere er det en del af distrikterne og siden 2012 af Finistères anden og tredje valgkreds.
I henhold til afgrænsningen, der er fastlagt af INSEE , er Brest i centrum af den bymæssige enhed i Brest , i byområdet Brest og i byområdet Brest .
Den sub-præfekturet indtager rue Parmentier venstre af den departementale bygning med udsigt over Cours Dajot , bygget efter den sidste krig af firmaet Marc, højrefløjen oprindeligt huser West Bretagne Metropolitan Handelskammer og industri , overført i 1980'erne nær den SNCF-station, til den gamle parkeringsplads til busstationen. Nu er denne højre fløj af underpræfekturet-CCI-ejendomskomplekset blevet genvundet af afdelingens tjenester. Underpræfekturen blev udvidet i 1990'erne med et tillæg i en resolut moderne stil beregnet til modtagelse af offentligheden.
Den Maritime præfekturet af Atlanten ligger i Château de Brest .
Byen har højesteret på Denver Street. Som en del af det nye retskort lukkede TGI for Morlaix i 2010, og det er TGI for Brest er forsynet med et instruktionscenter, der er ansvarlig for den tidligere jurisdiktion af Morlaix. Den Industrial Tribunal , fuldmægtig af den kommercielle domstol og distriktet domstol er placeret i nærheden af kommercielle havn, rue Hemingway. Den Banque de France ligger rue du Château.
Som en undtagelse fra reglen om etablering af statslige afdelingstjenester i bypræfekturet har Finistère 's generalkasse hovedkontor i Brest, torvet Marc-Sangnier.
KantonerByen blev opdelt i 1801 i flere kantoner:
Som en del af den kantonale omfordeling i Frankrig i 2014 er Brest nu det centraliserende kontor for 5 kantoner, der fordeler kommunen som følger:
Byens navn | Kommuner, der udgør kantonen |
---|---|
Brest-1 | En del af Brest kommune, der ligger inden for en omkreds defineret ved aksen på følgende måder og grænser: fra Guilers kommune, grænse for Penfeld-floden nedstrøms for broen til Harteloire Tourville Street Bridge Harteloire, Portzmoguer street , rue du Moulin à Poudre, Place Albert- I er , Auguste Kervern rue Notre-Dame de Bonne Nouvelle, Commander-Somme- Street Py, boulevard Léon-Blum, rue Jules-Lesven, rue Marcelin-Duval, rue de Kermaria, rue du Calvaire, place des FFI, rue Maryan-Descharts, rue de Bohars, rue de Kervao, afdelingsvej 3, til den territoriale grænse for Bohars kommune |
Brest-2 | En del af kommunen Brest, der ligger inden for en omkreds defineret af aksen for følgende spor og grænser: havnens bred i aksen af rue Pierre-Semard, rue Pierre-Semard, rue Louis-Le -Guen, boulevard Gambetta, rue Richelieu, Saint-Marc Street, Kerfautras street Bruat street, rue Arago, Paul Masson Street, Mathieu-Donnart street, rue Paul-Doumer Place Albert- I er , Moulin-à-Street Poudre, rue Portzmoguer, pont de l'Harteloire, rue Tourville, løb af Penfeld-floden opstrøms for pont de l'Harteloire, pont de Kervallon, rute de Kervallon, rue de Guilers, rue du 19-Mars-1962, rue de Roscanvel, place de Roscanvel, rue Cosmao-Prétôt, rue Cosmao-Dumanoir, rue Mesny, rue Anatole-Frankrig, rue de Kerbonne, rue d'Alsace-Lorraine, rue du Docteur-Gestin, rue de l'Amiral-Nicol og dens forlængelse i en lige linje til kysten, kysten af havnen. |
Brest-3 | 1 ° Følgende kommune: Plouzané . 2 ° Den del af kommunen Brest, der ligger vest for en linje defineret ved aksen for følgende spor og grænser: fra Guilers kommunes territoriale grænse, departementsvej 105, boulevard Tanguy-Prigent, avenue de Tallinn, rue de Guilers, rue du 19-Mars-1962, rue de Roscanvel, place de Roscanvel, rue Cosmao-Prétôt, rue Cosmao-Dumanoir, rue Mesny, rue Anatole-France, rue de Kerbonne, rue d'Alsace -Lorraine, rue du Docteur-Gestin, rue de l'Amiral-Nicol og dens forlængelse i en lige linje til kysten. |
Brest-4 | 1 ° Følgende kommuner: Bohars , Gouesnou , Guilers . 2 ° Den del af kommunen Brest, der ikke er inkluderet i kantonerne Brest-1, Brest-2, Brest-3 og Brest-5. |
Brest-5 | En del af Brest kommune beliggende syd og øst for en linje defineret ved aksen for følgende spor og grænser: fra bredden af vejbanen i aksen i rue Pierre-Semard, rue Pierre -Semard, Louis Le Guen street boulevard Gambetta, rue Richelieu, Saint-Marc Street, Kerfautras street Bruat street, rue Arago, Paul Masson Street, Mathieu-Donnart street, rue Paul-Doumer Place Albert- I er , rue Auguste-Kervern, rue Notre-Dame-de- Bonne-Nouvelle, rue du Commandant-Somme-Py, boulevard Léon-Blum, rue Jules-Lesven, rue Choiseul, rue du Général-Paulet, boulevard de l'Europe, rue de Gouesnou, rue de la Villeneuve til grænsen for byen Guipavas. |
Fra 1973 til 2014 dannede Brest med syv nabokommuner bysamfundet Brest (CUB), omdøbt til Brest métropole océane le8. november 2005. Denne bysamfund er omdannet til en metropol på1 st januar 2015under navnet Brest Métropole .
Kandidater, der opnåede mere end 4% af de afgivne stemmer:
Kandidat | 1 st round | 2 th runde | |||
---|---|---|---|---|---|
Brest | national | Brest | national | ||
François Mitterrand | 38,06% | 34,11% | 56,91% | 54,02% | |
Raymond Barre | 19,41% | 16,54% | |||
Jacques Chirac | 17,95% | 19,96% | 43,09% | 45,98% | |
Jean-Marie Le Pen | 11,17% | 14,38% | |||
Vælgerne | 79,10% | 81,35% | 82,04% | 84,06% |
Kandidat | 1 st round | 2 th runde | |||
---|---|---|---|---|---|
Brest | national | Bedst | national | ||
Lionel jospin | 29,70% | 23,30% | 52,29% | 47,36% | |
Edouard Balladur | 20,38% | 18,58% | |||
Jacques Chirac | 19,46% | 20,84% | 47,41% | 52,64% | |
Jean-Marie Le Pen | 9,73% | 15,00% | |||
Robert nuance | 7,24% | 8,64% | |||
Arlette Laguiller | 6,53% | 5,30% | |||
Vælgerne | 77,31% | 78,38% | 78,16% | 79,66% |
Kandidat | 1 st round | 2 th runde | |||
---|---|---|---|---|---|
Brest | national | Brest | national | ||
Lionel jospin | 21,42% | 16,18% | |||
Jacques Chirac | 20,00% | 19,88% | 89,75% | 82,21% | |
Jean-Marie Le Pen | 11,14% | 16,86% | 10,25% | 17,79% | |
Francois Bayrou | 7,28% | 6,84% | |||
Julemor | 6,94% | 5,25% | |||
Arlette Laguiller | 6,87% | 5,72% | |||
Jean-Pierre Chevènement | 6,33% | 5,33% | |||
Olivier Besancenot | 5,84% | 4,25% | |||
Vælgerne | 69,48% | 71,60% | 78,39% | 79,71% |
Kandidat | 1 st round | 2 th runde | |||
---|---|---|---|---|---|
Brest | national | Brest | national | ||
Ségolène Royal | 33,20% | 25,87% | 56,87% | 46,94% | |
Nicolas sarkozy | 26,88% | 31,18% | 43,13% | 53,06% | |
Francois Bayrou | 20,98% | 18,57% | |||
Jean-Marie Le Pen | 6,00% | 10,44% | |||
Olivier Besancenot | 5,09% | 4,08% | |||
Vælgerne | 82,70% | 83,77% | 82,90% | 83,97% |
Kandidat | 1 st round | 2 th runde | |||
---|---|---|---|---|---|
Brest | national | Brest | national | ||
Francois Hollande | 37,41% | 28,63% | 63,22% | 51,64% | |
Nicolas sarkozy | 21,87% | 27,18% | 36,78% | 48,36% | |
Jean-Luc Mélenchon | 12,52% | 11,10% | |||
Francois Bayrou | 9,90% | 9,13% | |||
Marine Le Pen | 11,62% | 17,90% | |||
Vælgerne | 78,09% | 79,48% | 78,52% | 80,35% |
Kandidat | 1 st round | 2 th runde | |||
---|---|---|---|---|---|
Brest | national | Brest | national | ||
Emmanuel Macron | 28,02% | 24,01% | 78,55% | 66,10% | |
Jean-Luc Mélenchon | 22,80% | 19,58% | |||
Francois Fillon | 15,52% | 20,01% | |||
Benoît Hamon | 14,04% | 6,36% | |||
Marine Le Pen | 12,98% | 21,30% | 21,45% | 33,90% | |
Vælgerne | 79,03% | 77,77% | 71,52% | 74,56% |
Afstemning | 1 st round | 2 d drej | ||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 st | % | 2. nd | % | 3. rd | % | 4 th | % | 1 st | % | 2. nd | % | 3. rd | % | |||||||||||
Kommunal 2014 | PS | 42,46 | DVD | 27,65 | DVD | 9,97 | RBM | 9.80 | PS | 52,71 | DVD | 47,29 | Ingen 3 rd | |||||||||||
Europæisk 2014 | PS | 19.56 | FN | 14.49 | UMP | 12,73 | ELV | 12.24 | Enkel tur | |||||||||||||||
Regionalt 2015 | PS | 39,84 | LR | 18.57 | FN | 16.11 | ELV | 6.55 | PS | 57,86 | LR | 24,62 | FN | 17.52 | ||||||||||
Præsidentvalget 2017 | EM | 28.02 | BIA | 22.80 | LR | 15.52 | PS | 14.04 | EM | 78,55 | FN | 21.45 | Ingen 3 rd | |||||||||||
Europæere 2019 | LREM | 23.24 | ELV | 18.43 | RN | 14,83 | PP-PS | 8,98 | Enkel tur | |||||||||||||||
Kommunal 2020 | PS | 26,54 | DVD | 18,87 | ELV | 15,74 | LREM | 12.60 | PS | 49,69 | DVD | 36,41 | LREM | 13,89 |
Den vigtigste rådhus i Brest er placeret på rådhuset, Place de la Liberté .
Kommunalbestyrelsen består af 55 rådmænd, inklusive borgmesteren og for mandatperioden 2014-2020 hans 21 stedfortrædere. Fireogfyrre af kommunalrådene tilhører det kommunale flertal PS og 11 repræsenterer oppositionen, herunder 8 LR , 1 MPF og 2 uafhængige .
Periode | Identitet | Etiket | Kvalitet | |
---|---|---|---|---|
September 1944 | Maj 1947 | Jules Lullien | Radikal | Stofhandler Dommer ved handelsret Præsident for den særlige delegation, dengang borgmester Officer for Legion of Honor |
Oktober 1947 | Maj 1953 | Alfred Chupin |
RPF derefter USDR |
Ingeniør for luftskolen og den overlegne magt Skoleleder for en varme- og VVS-virksomhed Medlem af Finistère (1951 → 1955) Generalråd for Brest-3 ( 1949 → 1955 ) |
Maj 1953 | Februar 1954 | Yves jaouen | MRP | Charterret revisor Senator for Finistère (1946 → 1959) Borgmester i Saint-Marc (1935 → 1944) Generalråd i Brest-2 ( 1934 → 1940 og 1945 → 1961 ) Præsident for generalrådet i Finistère (1945 → 1949) Trak sig tilbage |
Marts 1954 | Maj 1954 | Lucien Chaix | Leder for EDF-center Formand for den særlige delegation |
|
Maj 1954 | December 1958 | Yves jaouen | MRP | Chartered accountant Senator of Finistère (1946 → 1959) General Councilor of Brest-2 ( 1934 → 1940 og 1945 → 1961 ) |
December 1958 | Marts 1959 | Auguste Kervern | MRP | Apoteker Sidste borgmester i Lambézellec (1942 → 1944) |
Marts 1959 | Marts 1973 | Georges Lombard | CNIP | Advokat Præsident for bysamfundet i Brest (1974 → 1977) Stedfortræder for Finistère (1958 → 1962 og 1967 → 1968) Senator for Finistère (1971 → 1989) Generalråd i Brest-2 (1967 → 1973) Generalråd i Brest-4 (1979 → 1992) |
Oktober 1973 | Marts 1977 | Eugene Berest | UDF |
Lektor af bogstaver på den Kerichen gymnasium parlamentsmedlem for Finistère 2 nd circ. ) (1978 → 1981) |
Marts 1977 | Juni 1982 | Francis Le Blé | PS | Arbejdsleder ved Brest-arsenalet Generalråd i Brest-2 (1973 → 1982) Præsident for bysamfundet i Brest (1981-1982) Døde i embedet |
Juli 1982 | Marts 1983 | Stennet | PS |
Lektor i fysikvidenskab Præsident for bysamfundet i Brest (1982 → 1983 og 1989 → 2001) |
Marts 1983 | Juli 1985 | Jacques Berthelot | RPR |
Lektor i matematik ved Naval School Regional Councilor (1998) Trak sig tilbage |
Juli 1985 | Marts 1989 | Georges kerbrat | RPR | Hospitalslæge |
Marts 1989 | Marts 2001 | Stennet | PS |
Lektor i naturvidenskab Generalråd i Brest-2 (1985 → 1991) Generalråd i Brest-Recouvrance (1991 → 1998) Generalråd i Brest-Saint-Pierre (1998 → 2015) Formand for Generalrådet i Finistère (1998 → 2015)) Præsident for bysamfundet i Brest (1982 → 1983 og 1989 → 2001) |
Marts 2001 | Igangværende (pr. 7. juli 2020) |
François Cuillandre genvalgt for perioden 2020-2026 |
PS |
Professor i offentlig ret , stedfortræder for Finistère ( 3 E cirk. ) (1997 → 2002) Præsident for Brest Métropole Océane og derefter Brest Métropole (2001 →) Genvalgt for valgperioden 2014-2020 |
Byen Brest er opdelt i syv store distrikter, hver med et rådhus og en stedfortrædende borgmester, hvis stedfortrædende borgmestre med ansvar for distriktet er i 2018:
Byen Brest er venskabt med tolv byer:
Venskabs- eller samarbejdsprotokol: |
|
Venskabsforholdet mellem Brest og Denver er et af de ældste venskabsarrangementer i Frankrig. Det blev officielt underskrevet i 1959, men forbindelserne mellem de to byer begyndte allerede i 1948 med Denver's hjælp til genopbygning. Vi fejrede 70 års forhold i 2018.
Brest er den største by i det vestlige Bretagne, med en befolkning på 139,602 indbyggere (2018) , hvilket placerer Brest 25 th blandt franske byer på denne dato.
Det byområdet Brest havde, i 2017, 321,364 indbyggere og blev rangeret 32 th nationalt (se artiklen byområde (Frankrig) ) og anden administrativ Bretagne efter Rennes .
Nedenfor er den demografiske udvikling af byen Brest fra 1876 til 2016 for den større Brest, skabt i 1945 under fusionen mellem Brest og de tre kommuner i bymæssigt Lambézellec, Saint Pierre Quilbignon, Saint Marc.
Vi bemærker især en demografisk eksplosion i de tredive herlige år , hvor befolkningen i Brest er mere end fordoblet mellem 1946 og 1975 . En langsom tilbagegang fulgte fra 1975 til 2011, idet byen mistede mere end 25.000 indbyggere i løbet af 46 år. Stabilisering ser ud til at have fundet sted siden da.
1793 | 1800 | 1806 | 1821 | 1831 | 1836 | 1841 | 1846 | 1851 |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
24 180 | 25.865 | 22,130 | 26 361 | 29 860 | 29,773 | 48 225 | 55 820 | 61 160 |
1856 | 1861 | 1866 | 1872 | 1876 | 1881 | 1886 | 1891 | 1896 |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
54,665 | 67 833 | 79.847 | 66 270 | 66.828 | 69 110 | 70,778 | 75.854 | 74,538 |
1901 | 1906 | 1911 | 1921 | 1926 | 1931 | 1936 | 1946 | 1954 |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
84,284 | 85,294 | 90.540 | 73 960 | 67.861 | 69.841 | 79,342 | 74.991 | 110 713 |
1962 | 1968 | 1975 | 1982 | 1990 | 1999 | 2006 | 2011 | 2016 |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
136.104 | 154.023 | 166.826 | 156.060 | 147.956 | 149.634 | 144.548 | 140.547 | 139,342 |
2018 | - | - | - | - | - | - | - | - |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
139.602 | - | - | - | - | - | - | - | - |
Medlemskab af Ya d'ar brezhoneg- charteret blev stemt af kommunalbestyrelsen den16. juni 2006og logget på 11. juli 2006.
Det 7. december 2017Byrådet er forpligtet til niveau 2-mærkning af Ya d'ar brezhoneg- charteret .
Byen modtog Ya d'ar brezhoneg niveau 1- mærket20. april 2018.
I starten af skoleåret 2018 var 698 studerende indskrevet i Diwan-skolen og i tosprogede strømme (dvs. 5,2% af børnene i kommunen tilmeldte sig grundskolen).
I modsætning til Recouvrance har Brest selv længe været en fransktalende ø i et bretonsk hav . Franskmændene, der blev talt i Brest indtil Anden Verdenskrig , og endda et par årtier senere, fik derfor originale egenskaber, som gjorde Brest-folk let genkendelige, da de flyttede rundt.
Blandt disse egenskaber kan vi bemærke:
Blandt ”Brestisms” skal vi huske ti-zef, som betegner en indfødt af ”Brest selv” (intramural, venstre bred) og Yannick, som betegner en indbygger i Recouvrance (Brest intramural, højre bred).
Brest kommer under Rennes-akademiet. Dette udvikler sig under tilsyn af Departmental Inspectorate of National Education .
Enstemmigt af sine valgte embedsmænd har Brest kommunalråd forpligtet sig, 5. oktober 2007, at tilbyde en introduktion til det bretonske sprog og kulturen i alle offentlige grundskoler.
Nedenfor er listen over de vigtigste gymnasier i kommunen:
Lister over mellem- og gymnasier (kvartererne bag skråstregen)
Offentlige colleges :
Private colleges :
Offentlige gymnasier :
Private gymnasier :
Multipurpose uddannelse (erhvervsskole) :
|
Det vigtigste økonomiske centrum for det bretoniske punkt, Brest og dets land har mange højere uddannelses- og forskningsinstitutioner:
Hvert fjerde år, i juli, er Brest vært for den store internationale festival for havet, både og sejlere . Festens højdepunkt er den store regatta, hvor hele flåden sejler fra Brest til Douarnenez, hvor festen fortsætter, langs den stenede kyst og skæres ud af det bretonske punkt og for mange passerer mellem Tas de Pois .
Brest 1992 var den første udgave. Åbningen af Penfeld for civile var en attraktion, der til dels forklarer festivalens uventede succes med næsten en million besøgende. Festens højdepunkt var utvivlsomt lanceringen, den14. juli, En skonnert , en replika slupen tidlig XIX th århundrede. Døbt La Recouvrance , fra navnet på det mest berømte distrikt Brest, bærer byens farver højt. Siden den tid har det tilbudt krydstogter, er til stede ved enhver fest og kan ofte beundres i havnen i Brest, på Quai Malbert.
Brest 2004 byder næsten 2000 traditionelle sejlbåde fra tyve forskellige nationer velkommen. Denne festival bringer store nyheder, såsom jangadas (brasilianske både) og vikingebåde, småbørn . I sin sjette udgave hedder festivalen Les Tonnerres de Brest 2012 .
FestivalerHver torsdag aften om sommeren siden 1988, reduceret til hver anden torsdag i juli og august siden 2013, af økonomiske og sikkerhedsmæssige årsager, arrangerer byen havnetorsdage , aftener med gratis koncerter og gadekunst på kajerne i den kommercielle havn, der kombinerer kunstnerisk kvalitet med populær succes.
Hvert år i april lancerer Kevrenn Brest Sant Mark Printemps des sonneurs , der giver ti til tyve bagadoù mulighed for at præsentere deres repertoire for den kommende sæson for offentligheden efter en parade af de forskellige bagadoù. Det slutter med en "triumf", hvor de få hundrede musikere spiller sammen på trapperne til rådhuset, Place de la Liberté . Denne fest stammer fra halvtredsårsdagen for Kevrenn Brest Sant-Mark, der blev oprettet for at skaffe midler til at hjælpe ofrene for Liberty Ocean- eksplosionen i 1947 . Brest havde allerede arrangeret den Sækkepibe Festival fra 1953 til at 1970 , som i 1972 inspirerede Festival Interceltique de Lorient .
Den europæiske kortfilmfestival finder sted i november. Det er organiseret af Côte Ouest- foreningen .
Astropolis elektroniske musikfestival finder sted i Brest og på Manoir de Keroual , i Guilers , traditionelt i begyndelsen af august eller i begyndelsen af juli, som i 2013. Det tager forskellige former og byder på mange aktiviteter relateret til elektronisk musik, gratis eller betalt og rettet mod alle målgrupper. Denne festival kommer i flere former, mellem support- og eventpartnerskaber eller endda dens Astropolis Winter-version i januar.
Andre festivaler er også opstået i byen som fortællingen Grande Marée (i november, arrangeret af ADAO), radio- og lyttefestivalen i Brest (i december arrangeret af foreningen Wavelength), den internationale improvisationsteaterfestival Subito (i marts-april, arrangeret af firmaet Impro Infini) og endelig Intergalactic Festival of the Alternative Image (i oktober arrangeret af Canal Ti Zef).
Hver Ascension-weekend byder La Foire aux Croûtes ca. 200 malere, nye eller erfarne, velkommen på Place Guérin, så de kan udstille deres værker under et telt og udendørs. I tre dage tillader denne begivenhed suppleret med gadeunderholdning og forskellige shows opdagelse og udtryk for nye talenter.
En anden begivenhed ventet af mange Brest-beboere, Saint-Michel-messen. Ligesom rydningssalget i Lille ser byens Brest hypercenter sine gader, derefter bliver fodgængere, befolket ved daggry med garagesalgssælgere og andre hawkers. Denne populære begivenhed varer en lang weekend i slutningen af september.
Byen Brest har en CHU spredt over forskellige steder: Augustin-Morvan hospitalet, Cavale Blanche hospitalet , Carhaix hospitalet, Bohars hospitalet (psykiatrisk hospital), René-Fortin centret, Guilers opfølgnings- og rehabiliteringscentre og tre plejehjem.
Der er også en Clermont Tonnerre hær instruktion hospital (militærhospital) i Brest .
Brest havde inden lukningen november 2016, et rehabiliterings- og rehabiliteringscenter for børn efter en ulykke eller sygdom; siden er siden blevet forladt, tiden til at finde en ny anvendelse i stedet.
Byen tilbyder offentligheden en række forskellige udstyr og mange klubber og sportsbegivenheder. Brest bifalder fra 1 st til5. december 2018, den indledende runde af det europæiske kvindelige håndboldmesterskab i 2018 , hvor Norge , Rumænien , Tyskland og Tjekkiet kæmper mod Brest Arena .
Byen Brest har:
og tematiske foreninger som GPAS , CAP / CSF, Office Youth Information , Office of Brest Retired , Brest and biking (Bapav) osv.
Disse foreninger animeres og styres af frivillige. De er ofte tilknyttet et populært uddannelsesforbund.
På trods af sit image som en industriby, hvis aktivitet i vid udstrækning afhænger af militære ordrer - blev det sagt for længe siden: "en ud af to Brest-beboere bor fra flåden, den anden afhænger af den" - den tertiære sektor repræsenterer 75% af aktiviteten i Brest-bassinet. Denne tendens mod tertiarisering fortsætter, hvilket muliggør vedligeholdelse af den lønnede arbejdsstyrke på trods af den industrielle tilbagegang. Brest er således vært for hovedkvarteret og mange datterselskaber af Arkéa- bankkoncernen , B&B- hoteller eller Omnium- tekstilgruppen (Eurodif, Bouchara Devred 1902 ...).
Flere mærker blev også født i Brest som Maisons du Monde , Le Comptoir Irlandais eller Brioche Dorée .
Byen er den niende største franske kommercielle havn, herunder civil flådereparation, og bevæger sig mod forsknings- og designyrker, men forbliver resolut knyttet til havet. Den hævder således at være det førende europæiske knudepunkt for videnskab og teknologi relateret til havet.: 60% af fransk forskning inden for det maritime område er baseret i Brest.
I 2017 sluttede Brest sig til Fab City- bevægelsen efter opfordringen fra Barcelonas borgmester , Xavier Trias , om, at alle byer i verden skulle være selvforsynende inden 2054.
Den gennemsnitlige skatteindkomst pr. Forbrugsenhed var 18.431 € i 2009. Med hensyn til beskatning er der 562 Brest-beboere, der er ansvarlige for formuesskat ( solidaritetsskat på formue ). Den gennemsnitlige formue skat i Brest er € 6080 per år mod 5683 året for det nationale gennemsnit. Den gennemsnitlige formue for skatteydere i Brest anslås til omkring € 1.761.207 for 2012.
I 2009 var det samlede antal arbejdstagere i Brest kommune 94.133. Beskæftigelsesområdet for Brest er baseret på en diversificeret økonomisk struktur. Fire sektorer skiller sig ud for deres nationale og internationale dimension:
Maritime, militære og civile aktiviteterNæsten 25 000 personer (27% af aktiver) har direkte industrielle arbejdspladser i forbindelse med havet, hvilket gør Brest den 1 st Atlantic franske havn vedligeholdelse af militære og civile flåde skibsreparation.
Byen er også en af de største poler i den bretonske sejldal , der samler virksomheder fra den nautiske sektor.
Informations- og kommunikationsteknologierCa. 11% af arbejdsstyrken eller 10.000 mennesker arbejder i denne sektor. Dette er til dels takket være denne, at Brittany indtager den 4 th sted i den franske regioner tema.
Landbrug og landbrugsfødevarerBretagne er i forkant med europæiske regioner inden for landbrugsproduktion og landbrugsfødevareindustrien. 7.125 ansatte arbejder inden for dette felt, dvs. 8% af Brest-arbejderne.
Tertiære aktiviteterDen tertiære sektor er langt den største beskæftigelsessektor, der tegner sig for 78% af arbejdspladserne i Pays de Brest . Denne tæthed af tertiære job skyldes på den ene side tilstedeværelsen i Brest af chefer for nationale og internationale bank- og kommercielle netværk. På den anden side udvikler tertiære aktiviteter med høj merværdi (teknik, rådgivning) i Brest omkring forskningscentre.
Liste over de vigtigste arbejdsgivere i Brest Métropole med antallet af ansatte:
Brest er sæde for West Brittany Metropolitan Chamber of Commerce and Industry , der administrerer civil skibsreparationsinfrastruktur, Brest-Bretagne lufthavn samt den kommercielle havn i Brest , fiskerihavnen i Brest, havnen i Camaret , havnen i Landerneau , havnen i Lanildut , havnen i Aber-Wrac'h .
KonkurrenceklyngerBrest er repræsenteret i tre konkurrenceklynger mærket af staten i 2005:
Den Technopôle Brest-Iroise ligger i Plouzané, samler 4.600 mennesker og samler verdener af erhvervslivet, videregående uddannelse og forskning, især inden for marine videnskaber og teknologier, marine videnskaber og teknologier. Information og kommunikation som samt biovidenskab (landbrugsfødevarer - sundhed - bioteknologi).
Et sted at spadsere eller slappe af, Stang-Alar-dalen er hjemsted for et af de mest prestigefyldte botaniske vinterhave i verden. Dets rolle er ikke kun at sikre bevarelse af planter, der er truet af udryddelse, men også efter undersøgelse og dyrkning at forsøge en genindføring i det naturlige miljø. Den 22 ha store have er en smuk anlagt park, hvor almindelige prydplanter (storslåede magnoliaer og adskillige kamelier ) og truede arter skifter mellem hinanden . De 1.000 kvadratmeter drivhuse, hvor 95% af de præsenterede arter er planter, der er truet af udryddelse i naturen, er spredt over meget forskellige eksotiske omgivelser: det tropiske bjergrige stadium, de subtropiske øer (bemærk Madeira geranium, hvis blomstring er spektakulær) , tørre tropiske områder ( ruizia cordata , et lille træ endemisk til Reunion Island ) og tropiske regnskove.
Byen blev belønnet med fire blomster og Grand Prize- udmærkelsen i 2007-vinderne af konkurrencen mellem byer og landsbyer i blomst .
Historiske monumenterNi bygninger i Brest er registreret (eller klassificeret) som historiske monumenter : slottet (klassificeret), Morvan hospitalet , flådemonumentet , løvebygningen (klassificeret), vandrehjemmet , togstationen , villaen Mathon , kirken Sainte Thérèse du Landais , kirken Saint Louis .
Andre verdslige monumenterPlaceret på den østlige del af den kommercielle havn, på kanten af Moulin Blanc marina, Oceanopolis præsenterer sig selv som en stor bygning, der ligner en kæmpe krabbe. Center for videnskabelig og teknisk havkultur, udstillingsvindue for alle aktiviteter relateret til oceanografi, Océanopolis sigter mod at være et "levende sted", et mødested mellem forskere, fagfolk, industrien og offentligheden. Over for den rigdom og mangfoldighed af emner, der vedrører havet, forbedrer Océanopolis ofte og fornyer sine udstillinger.
Andre religiøse monumenterSaint-Luc kirken blev bygget i 1965 efter planer af Pierre Pinsard i Montaigne-Kérichen-distriktet. De fire klokker kommer fra Oran .
Den Saint-Martin kirke blev bygget mellem 1865 og 1877 i en neo-romansk og nygotisk stil . Den Annexion distriktet vil senere tage navnet på Saint-Martin .
Den Saint-Sauveur de Recouvrance kirke , tegnet af Frézier , er den ældste sognekirke i Brest, som stammer fra 1750 .
Den ældste religiøse bygning i Brest, nu i ruiner, er Saint-Guénolé-kapellet ved bredden af Penfeld, et tidligere sted for tilbedelse af vand og fertilitet.
Netværket af mediebiblioteker i Brest består af otte virksomheder spredt over de forskellige distrikter i Brest. Det gør mere end 700.000 dokumenter tilgængelige for alle på forskellige medier: bøger, aviser og magasiner, CD'er, noder, DVD'er, tablets og digitale bøger, som kan konsulteres frit og gratis. Åbn ijanuar 2017, mediebiblioteket François-Mitterrand - Les Capucins bliver det største sted for kommunale biblioteker og bidrager til byfornyelsen af Penfelds højre bred .
MuseerDen Brest Marine Museum , en decentral etablering af National Marine Museum , huser en samling af modeller af skibe, malerier og skulpturer. Det er i slottet.
Den Tanguy Tower Museum er et gratis kommunalt museum præsentere forskellige historiske dokumenter og modeller rekonstruere gammel Brest fra før 1939.
Den Museum of Fine Arts ønsker at være et anker i den nye by: et sted, hvor du kan finde, gennem kunstneriske udtryk, en hukommelse slettet andetsteds. Dette er grunden til privilegia straks erhverve europæiske maleri siden slutningen af det XVI th århundrede til i dag.
Fort Montbarey Memorial Museum fortæller historien om Finistère under Anden Verdenskrig og dens frigørelse.
De Passerelle kunst center har til formål at fremme moderne plast skabelse ved at fremme udveksling med andre kunstneriske udtryksformer (begivenheder af en begivenhed karakter, poetisk, koreografiske og musikalske improviseret).
Océanopolis er en opdagelsespark for havet. Den har tre pavilloner: tempereret, polær og tropisk; og kombinerer imponerende iscenesættelse med videnskabeligt indhold, dets 42 akvarier indeholder ud over cirka 3.700 m 3 havvand, 10.000 dyr af 1.000 forskellige arter. Océanopolis har den største pingvin reden i Europa.
Det Nationale Botaniske Konservatorium , beliggende i hjertet af Stang-Alar-dalen, er et unikt rum på 40 hektar internationalt ry. Det samler, konserverer og dyrker sjældne truede arter fra øer rundt om i verden.
Byen opstiller betingelser, der favoriserer filmoptagelse.
Spillefilm